Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Særligt aktuel lige nu: Krigsmuseet åbner ny udstilling

krigsmuseet-2a569aa1-62fd-4481-b3d4-40c7f9d774c1-1024x683
Krigsmuseet er klar med udstillingen "Kriger". Foto: Barsk

Hvad gør det ved et menneske at blive kriger og gå i krig?

Det kan du blive klogere på, hvis du besøger Krigsmuseet i København om lidt.

Museet, som ligger i Indre By, er nemlig lige nu ved at gøre en ny udstilling klar, og den åbner for offentligheden 4. februar.

Det oplyser Krigsmuseet i en pressemeddelelse.

Udstillingen hedder ganske enkelt Kriger og fortæller historien om fire krigere, som på mange punkter er forskellige, men også har meget til fælles.

Det er en romersk legionær, en japansk samurai, en rituel kriger fra området langs Sepik-floden i Papua Ny Guinea og en nutidig, dansk soldat.

De fire krigeres fortællinger udspiller sig på vidt forskellige tidspunkter i historien og i verdensdele langt fra hinanden, men de har alle gennemgået hård, mental og fysisk træning.

Og sådan har det været i tusindvis af år, for mennesket har altid gået i krig – også i nutiden, og i den nye verdensorden er Kriger således særligt aktuel.

”Krigen er atter kommet til Europa, og vi kan ikke udelukke, at danske soldater på sigt vil skulle gå i krig for NATO. Kriger hjælper os med at forstå, hvad det gør ved et menneske at blive kriger, og hvad det er for mentale og fysiske kræfter, der er på spil i krigens ekstreme situationer, der veksler mellem liv og død. Med udstillingen vil vi gerne give indsigt og perspektiv til at forstå den tid, vi lever i lige nu,” fortæller museumschef David Høyer.

Kom tæt på fire forskellige krigere i ny udstilling på Krigsmuseet. Foto: Barsk

Krigsguder og våben

Som besøgende i udstillingen bliver man klogere på, hvordan en kriger bliver til, og hvad der gør en kriger klar til kamp.

Man oplever de fire krigere før, under og efter kamp og lærer om både krigsguder, amuletter, rustninger og våben.

”Selv om de fire krigere i udstillingen kommer med vidt forskellige forudsætninger, så deler de alligevel flere dilemmaer, konflikter og valg – blandt andet at de bliver trænet til at udføre en opgave, som ellers er forbundet med stort tabu i de fleste samfund: Nemlig at slå ihjel,” fortæller udstillingsansvarlig Mai Stenbjerg, der har været med til at udvikle Kriger, og tilføjer:

”Udstillingen giver perspektiv på denne dobbelthed, krigeren står over og rejser det helt fundamentale spørgsmål: Hvad gør det ved et menneske at blive kriger?”

Krigsmuseet har skabt udstillingen i samarbejde med Nationalmuseet og Moesgaard.

Hvad: Kriger
Hvor: Krigsmuseet, Tøjhusgade 3, København K
Hvornår: Åbner 4. februar 2026

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.