Kro fylder kun 2 år: Men maden er historisk

Der hænger billeder af mormor og morfar på væggen, og det kunne lige så godt være dine egne.

Maden smager nemlig som dengang, du selv var barn og stemningen får dig til at sænke skuldrene, så meget, at de er tæt på at lande i sovsen, der typisk er brun, men også kan smage umådeligt meget af persille.

Læs også: Ugens tip: Her får du gratis adgang til 15. etage og udsigt over hele København

Franks Kro, der indtil for to år siden hed Guldkroen og var verdenskendt i København for sine soveshots, og flæsketinier imponerer stadigvæk med fulde huse, byens bedste rødgrød og dansk mad som vores alles mormor plejede at lave den.

Så, tænker man egentlig tilbage på, på sådan en to års fødselsdag, der selvfølgelig blev fejret med gratis dunser til de fremmødte mandag 6, januar.

“Den hurtigtvoksende tilslutning til vores brand og sted. Det er sket på rekord tid,” starter Frank Svärd Pedersen og fortsætter hurtigere, end du kan vende en delle på panden:

“Den største cadeau er at få af vide, at det man gør, fungerer! Og så har vi virkeligt fået mange trofaste stamgæster, som er vores største ambassadører.”

Dyrker det klassiske

Never change a winning team siger man meget i fodboldverdenen uden for klubber som Manchester United, og der er da heller ikke de helt store planer om at ændre hjemmestuen, som det unægteligt ligner i den hyggelige kro midt på grænsen mellem Østerbro og Nørrebro.

“Der er nogle småting vi gerne vil optimere, men ellers ikke. Der er altid ting, vi kan blive bedre til. Det handler for os ikke om at opfinde og udvide, men at dyrke det klassiske og være gode til det,” siger Frank og Camilla, der sammen har gjort hverdagen til en fest i både køkken og restaurant.

Det trak overskrifter, da Umut for to år siden pludselig stoppede som partner, men Frank synes selv, at det er blevet lidt nemmere og mere stabilt at drive kroen videre i egen familie.

Til gengæld er han meget stolt over, hvor godt Franks Kro klarer sig på en Københavnsk madscene, der buldrer derudaf.

“Det er så dejligt at se at der åbner så mange steder. Det kræver mod og viljen til at arbejde meget,” siger han og tilføjer:

“Tendensen er jo småretter med inspiration fra hele verden og særligt Asien. Jeg elsker at tage ud og spise, men da jeg lider af cøliaki, er jeg begrænset af at besøge mange af stederne. Men en tendens jeg har bemærket er, hvordan restauranter generelt er blevet bedre til at håndtere sådan en besværlig en som mig. Du kan sagtens skære en skive glutenfrit brød til mig, men hvis det er den samme kniv, som du lige har brugt til almindeligt brød, så kan det være fuldstændig ligemeget.”