MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Kun 75 kroner: En dag med sport, leg og sjove aktiviteter for hele familien på Vesterbro

Af Maise Molberg
Sportsfestival i DGI Byen. Foto: PR, DGI Byen
Sportsfestival i DGI Byen. Foto: PR, DGI Byen

Der findes mange sjove aktiviteter i København, men hvis hele familien skal med, kan hurtigt komme til at koste en bondegård.

Heldigvis findes der også masser af aktiviteter, hvor hele familien kan være med uden at sprænge budgettet.

Det er nu blevet tid til én af dem.

Lørdag den 1. juni afholder DGI Byen nemlig Sportsfestival 2024 til priser, de fleste kan være med på.

Børn under 5 år kommer gratis med, og med en billetpris på kun 75 kroner til de resterende familiemedlemmer kan I se frem til en festlig dag i sportens tegn – og endda til få penge.

Foto: PR, DGI Byen

Mere end 40 forskellige oplevelser

Selvom der er skruet ned for priserne, er der bestemt ikke skruet ned for programmet.

Med over 40 forskellige sportsaktiviteter og yderligere underholdning er der noget for alle aldersgrupper og niveauer.

Der vil være mulighed for at prøve sportsgrene af, som man aldrig har prøvet før.

Giv dig for eksempel i kast med boksning, latindans, holdtræninger, klatring, hatha yoga, pickleball, kampsport, basket, volley, fægtning eller padel.

På boldbanerne kan du finde softball, Copenhagen Lacrosse og FCK-træning for børn.

Du kan også finde vej til bordtennisbordet og slå dig løs til et spil – måske kan du finde nogle nye bekendtskaber, som du kan slå i rundt om bordet?

Bowling i DGI Byen. Foto: PR, DGI Byen

Opvisninger og bowling

Hvis du har brug for at få pulsen ned, kan du nyde en gratis massage i massagestolen eller se en af dagens mange opvisninger.

Der vil både være rulleskøjteshow ved Vesterbros Rulleskøjteklub, opvisning af Politiets Gymnastikforening samt Kendo opvisning, som er Japans største kampstilart og foregår med japanske sværd.

Du kan også prøve VR-briller, deltage i Balletkompagniets workshop og prøve at skyde med Hellerup Skydeklub (min. 10 år).

Særligt til de mindre er der bObles-område, ansigtsmaling og hoppeborg.

Hvis du tør udfordre familien i et spil bowling, er det bare at bevæge sig mod bowlingcenteret, som har åbent fra kl. 10-14.

Det foregår efter først til mølle, og banerne er gratis – det kræver kun 15 kr. i skoleje pr. person.

Festivalen slutter dagen af med Børnenes Rekordbog 2025, hvor der sættes vilde rekorder i Idrætshuset.

Foto: PR, DGI Byen

Mad, drikke og god musik dagen lang

Med en dag med så meget gang i den får man højest sandsynligt brug for en bid mad eller lidt lækkert at drikke, og det er der naturligvis også sørget for.

I caféen kan der købes lækre snacks, sandwiches, salater, varme og kolde drikke samt slush ice.

Der vil også være smagsprøver på STATE drinks, og kl. 15-15.30 bliver der uddelt gratis STATE ved deres stand. Hvis du køber en STATE i caféen, kan du også kigge forbi standen og få en gratis flaske med.

En toptunet DJ vil sørge for god musik dagen lang, og udendørs sørger Feat. The Band for lækker live musik.

Foto: PR, DGI Byen

En dag i fællesskabets tegn

Hele dagen står DGI Byens medarbejdere klar til en snak om deres tilbud, events, medlemskaber og holdtræninger.

Danmarks ældste eksisterende Idrætsuddannelse, Paul Petersens Idrætsinstitut kigger også forbi til en snak om deres uddannelser.

Der er altså forberedt en kæmpe festivalprogram, som tager dig rundt i alle hjørner af deres mange faciliteter.

Det bliver en festlig dag med fart over feltet, og du kan deltage i lige hvad, du har lyst til.

Dagen står i fællesskabets tegn, hvor du kan blive inspireret til en aktiv hverdag i DGI Byen.

Huset kommer til at være opdelt i zoner, så man bedre kan finde rundt.

Zonerne kan du se på DGI Byens hjemmeside, hvor du også kan få et overblik over hvad tid de forskellige aktiviteter begynder, samt aldergrænser mm.

Så pak træningstøjet og tag familien med til en dag i sportens tegn hos DGI Byen.

Det koster 75 kr. pr. person, er gratis for børn under 5 år og billetter kan købes her.

Hvad: Sportsfestival i DGI Byen
Hvor: DGI Byen, Tietgensgade 65, 1704 København V
Hvornår: Lørdag d. 1. juni kl. 10.16
Hvor meget: 75 kroner pr. person. Gratis for børn under 5 år.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien