Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kun sket én gang før: 3 gode nyheder fra ZOO – og 1 hjerteskærende

tigerunger_ebfe4c60-943b-492d-b4ee-ed987e67790f-1024x768
Foto PR

Fire dages brunst i april, flere parringer i perioden og forskellige tegn på drægtighed hos den ældste huntiger, startede forhåbningerne om, at der kunne være nye, små stribede poter på vej i tigeranlægget i ZOO.

Og det var der heldigvis.

For 12 dage siden mødte dyrepasserteamet nemlig ind til lyde fra ikke bare én, men fire små unger, der kravlede rundt tæt på hinanden og deres mor.

Det skriver Zoologisk Have i København i en pressemeddelelse.

Kun sket én gang før

“Vi blev utrolig glade for at høre de små lyde, der gjorde det klart, at der var kommet tigerunger til verden. Og så blev det en ekstragod dag, da vi fandt ud af, at der var fire unger i kuldet denne gang,” siger dyrepasser i rovdyrsafdelingen Zaco Sonne.

Dyrepasseren, der har beskæftiget sig med rovdyr igennem de seneste 25 år, har kun en gang tidligere oplevet, at der er blevet født et kuld på fire tigerunger i ZOO.

Det var faktisk det kuld, som den nybagte mor selv var en del af, da hun blev født for 13 år siden.

Foto Michael Petersen

Allerede triste nyheder

På trods af den meget glædelige familieforøgelse, kom der desværre hurtigt et lille skår i glæden, da det blev tydeligt, at den ene af ungerne var meget afkræftet.

Dyrepassere og dyrlæger satte derfor alt ind for at hjælpe den lille unge på dyrelægeklinikken – men efter et par døgn stod det klart, at den ikke kunne reddes. 

“Vi forsøgte alt, hvad vi kunne med både ekstra næring og varme, men tigerungen var simpelthen for afkræftet på trods af vores hjælp – og til sidst var der ikke mere at gøre,” fortæller Zaco Sonne og supplerer:

“Det er selvfølgelig trist, men det er også meget naturligt, at det ikke er alle unger, der overlever i et kuld – det vil man også opleve i naturen. Hvis først en unge sakker bagud i forhold til sine søskende, er det meget svært for ungen at indhente det tabte.”

Selvom alt tyder på, at de sidste tre unger har det rigtig godt, er der fortsat ingen garantier for, at de alle klarer den, men der er både optimisme og stor tiltro at spore hos Zaco Sonne, der pointérer, at moren har gode forudsætninger for at give ungerne den bedste start på tiger-tilværelsen.

Vores huntiger har god erfaring, og vi ved fra sidst, hun fødte, at hun har et meget stort omsorgsgen – så stort, at der helt sikkert er nok til alle ungerne, fortæller han. 

Foto: PR, Zoologisk Have

Du skal lige vente et par måneder

Der går endnu et par uger før, at dyrepassere og dyrlæger kan lave et udvidet sundhedstjek på de tre nye medlemmer af tigerflokken, der formentlig alle kommer til at være en vigtig del af det internationale avlsarbejde for den truede dyreart.

Men kuldet, der består af to hunner og en han, er fredag morgen blevet chippet og vejet – og her så alt lovende ud.

Den nybagte mor og ungerne har nu brug for fred og ro i ”barselboblen”.

Rent praktisk er tigeranlægget indrettet sådan, at de har en ”privat hule” inde bagerst i anlægget, hvor de kan trække sig helt tilbage – uden at hantigeren eller den halvandet år gamle tigerunge kan forstyrre.

Det er håbet, at de små unger vil kunne ses af gæsterne gennem ruden ved tigeranlægget om 4-5 uger.

Dyrepasserteamet håber desuden, at det bliver muligt, at hele tigerfamilien kan samles i udendørsanlægget, når efteråret nærmer sig.

“Vi håber at gæsterne vil væbne sig med tålmodighed på at se ungerne udenfor i anlægget, da der formentlig vil gå et par måneder. Til gengæld bliver det et vidunderligt syn, når tigerungerne kommer ud for første gang,” slutter Zaco Sonne.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.