Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Profiler står bag: Åbner kunst-udstilling i privat Østerbro-villa fra 1970

Af Michael Qureshi
Foto: Kunstsalonen fra tidligere gang
Foto: Kunstsalonen fra tidligere gang

Det er ikke så tit, at man bliver inviteret ind i fremmede menneskers private hjem.

Men det er altså tilfældet, og ikke mindst konceptet, bag det populære Kunstsalonen.

Her er det netop meningen, at man rykker forskellige kunst-udstillinger direkte ind i private boliger, og åbner dørene for alle.

Det er kendte profiler som står bag konceptet Kunstsalonen, hvor især Mette Helena Rasmussen har blandt andet 114.000 følgere på Instagram.

Hun har teamet op med Anne Aarsland.

Nu er de klar med en ny omgang i den kommende weekend, og det starter allerede fredag d. 15. september.

Rykker ind i 400 kvm Østerbro-villa

Denne gang flytter Kunstsalonen ind hos Jeanett Knipschildt og familie, der bor i et 400 m2 stort hus fra 1870 på Rosenvængets Hovedvej på Østerbro i et af Københavns ældste villakvarterer.

Kvarteret er kendt for de fine gamle villaer og det forlyder at H.C. Andersen kom i huset.

I dag er kvarteret også kendt for de mange kreative iværksættere.

Jeanett og hendes familie har en baggrund fra reklameverdenen og har boet mange år i udlandet, blandt andet London og New York.

Så huset emmer af historie, kreativitet og internationalt udsyn.

Er åbent for alle

Jeanett arbejder i dag som kunstner og laver værker i uld.

Kunstsalonen er offentlige udstillinger i private hjem, hvor en kurateret udstilling integreres i forskellige hjem.

INFO

Fredag d. 15. september kl. 15.00 – 18.00: FERNISERING

Lørdag d. 16. september kl. 12.00 – 16.00: ÅBENT

Søndag d. 17. september kl. 12.00 – 16.00: ÅBENT

Alle er velkomne alle dage.

​Rosenvængets Hovedvej 31, 2100 Østerbro

Kunstsalonen rykker både ind som pop-op i fremmede hjem og får navn efter det lokalmiljø, hvor den flytter ind, f.eks. Amager Salonen, Aarhus Salonen og Hellerup Salonen.

​Kunstsalonen blev grundlagt i 2017 af Mette Helena Rasmussen og Anne Aarsland. Mette Helena Rasmussen har en master fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og Anne aarsland er cand. mag. i Kunsthistorie og Visuel Kultur.

Del artikel

Andre læser også