Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Lækre kager, brunch og gode cocktails: Café Vivaldi er åbnet ved Nørreport

Af Mathilde Mågård Hansen

Altid travle Nørreport har fået en ny, stor café.

I hjørnelokalerne skråt overfor Nørreport Station er Café Vivaldi nemlig åbnet, og de byder selvfølgelig på brunch, frokost og burger, som du kender det – men også meget mere.

De serverer nemlig et stort udvalg af hjemmebagte kager fra Vivaldis eget bageri og cocktails af høj kvalitet til ingen penge om aftenen.

Spar op til 53% på prisen på en lang række lækre restauranter i København – kun med MigOgKbh. Se listen her

Foto PR

Café nr. 19 = 19% på regningen

Den nye café på Nørreport er den 19. i rækken af Vivaldis caféer.

Det fejrer de med 19% på regningen resten af juli.

”Vi ligger på et af byens travleste hjørner, og vi vil gerne være et sted, hvor du kan komme ind og tage et break.

Uanset om det så er til den helt store brunch, møre bøffer eller bare en drink eller to om aftenen,” fortæller restaurantchef, Simon Meyer.

I caféen er der lagt vægt på lyse og hyggelige omgivelser, hvor du virkelig føler dig hjemme.

Når vejret tillader det, er det muligt at sidde ude – de har 24 solrige pladser ud til Frederiksborggade og Nørregade.

Læs også Sydeuropæisk mad med nordisk touch: Populære Feed Bistro på Nørrebro fylder 5 år

Foto PR

Brunch og caféoplevelse for hele familien

Café Vivaldi elsker brunch, og de vil gerne invitere indenfor til en god oplevelse for hele familien.

Glæd dig til en helt klassisk brunchtallerken med bl.a. røræg, små pølser og skyr med müsli eller tag den med et twist, hvor du kan smage koldrøget laks med pesto og radiser, avocado, omelet med asparges og meget mere.

Børnene kan naturligvis også få deres helt egen brunchtallerken bestående af røræg, små stegte pølser og bacon, nutella og pandekager med ahornsirup, frisk frugt, brød, smør og juice.

Til brunchen serverer de naturligvis kaffe eller te.

Caféen tilbyder også en række forskellige friskpressede juicer.

Prøv for eksempel en ”Go Green” eller en ”Spicy Carrot”.

Til frokost og aften byder Vivaldi også på børneburger, nachos, nuggets og yndlingspasta for de mindste – så er det slut med skuffede børneansigter, når maden bliver serveret.

Læs også Flødeboller og rosé i lyserødt univers: Populær café åbner nyt sted i Kongens Have

Foto Mathilde Mågård Hansen

Hjemmebagte kager

Hos den nye café på Nørreport finder du også altid et stort udvalg af kager.

I deres flotte kagemontre finder du altid brownie, chokoladelagkage, jordbærkage, gulerodskage og citronkage.

”Alle kagerne er lavet af vores egen konditor, Marlene fra Vivaldis eget bageri.

Hun er bare sindssygt dygtig, og det er altid en fornøjelse at servere hendes kager,” fortæller Simon Meyer.

Om sommeren kan du også finde mandarin eller kirsebær cheesecake og lige nu en rabarber eller hyldesaft cheesecake.

Det er vist smagen af sommer!

Læs også Nyt koncept: Spis alle de pizzaer og pandekager du overhovedet kan for 40 kr.

Særlige cocktails på Nørreport

Hos Café Vivaldi kan du altid få dig en Aperol Spritz eller en Espresso Martini.

Den nye café på Nørreport har dog gjort noget ekstra ud af deres drinkskort og udviklet deres helt egne, unikke cocktails.

”Vi vil gerne bruge nogle gode produkter til vores drinks.

Derfor bruger vi bl.a. en vodka, der er iltet i skaller fra Chardonnay-druer. Det giver en helt særlig sødme til drinksene,” forklarer Simon Meyer, der selv har udviklet de to særlige drinks på Nørreport.

Smag en Smokey Passion eller en Litchi Speciale, der kun fås her, og alle cocktails koster kun 95 kr.

Læs også Gør sure tider lidt sødere: Nu kan du få leveret dine Nutella-pandekager derhjemme

Foto Mathilde Mågård Hansen

Vind en brunch for fire personer

 Vær med til at fejre den nye Café Vivaldi på Nørreport, og vind en brunch for 4 personer inkl. friskpresset juice (mellem) og en speciel kaffe efter eget valg.

Deltag i konkurrencen på Facebook og skriv hvem du vil invitere med.

Læs også Citronmåne og træstammer som drinks: Københavnsk bar laver vilde kage-cocktails

Foto PR

Hvad: Café Vivaldi er åbnet ved Nørreport med 19% regningen
Hvor: Frederiksborggade 14, 1360 København K
Hvornår: Søndag-onsdag kl. 10-22, torsdag kl. 10-23 og fredag-lørdag 10-24
Hvordan: Læs meget mere her
Gælder hos Café Vivaldi, Nørreport ved køb af valgfri ret eller drikkevare fra menukortet, undtaget børneretter. Gælder ved besøg af minimum to personer over 18 år. Rabatten er gyldig t.o.m. 31. juli 2020. Rabatten kan ikke kombineres med optjening af point i Club Vivaldi eller kombineres med andre tilbud og rabatter. Kan ikke benyttes ved køb af take away.

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også