MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Lavpris-latté og billigt bagværk: ALT koster 15 kr. på ny café i København

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Konceptet er simplet på Minas Kaffebar. Her koster alt 15 kr. Foto: PR
Konceptet er simplet på Minas Kaffebar. Her koster alt 15 kr. Foto: PR

“En caffe latte, tak.”

“Ja, det bliver 50 kr.”

På københavnske kaffebarer kan man af og til være ved at få latten galt i halsen, før baristaen overhovedet har nået at lange den over disken.

For prisen kan komme som lidt af et chok.

Men nu er der godt nyt til koffeinhungrende studerende og andre, der er trætte af at bruge alt for mange penge på kaffe hver måned.

En ny café har slået dørene op på Nørrebro, og her skal du kun af med 15 kr. for en Latté.

Læs også: Her er 2 af Københavns mest hyggelige og studievenlige steder

Alt er billigt

Faktisk er det ikke kun din morgenkaffe, du kan få for tre flade femmere i Minas Kaffebar.

For prisen er den samme, lige meget hvilken vare du køber.

For 15 kr. kan du eksempelvis få enten en frisklavet sandwich eller et stykke bagværk.

Minas Kaffebar har allieret sig med konditoriet Dessertdragen, som står for at levere forskellige kager, og sortimentet består af bl.a. croissanter, romkugler, snegle og cookies.

På menuen er desuden iskaffe samt Minas hjemmelavede iste, som caféens ejere er overbeviste om bliver et stort sommerhit, så snart rygtet om den begynder at sprede sig.

Foto: PR

Læs også: Yellow er cool: Nørrebro har fået cocktail-café med lækker mad

Skal bringe folk sammen

Bag ideen til det nye kaffe-spot på Nørrebrogade står fire venner, som har kendt hinanden i mange år og længe drømt om at slå sig sammen om et fælles projekt.

Meningen med caféen er at bringe københavnerne tættere på hinanden og sælge kvalitetsvarer til en pris, som alle kan være med på.

“Udover at gøre op med de meget høje kaffepriser, vil vi gerne skabe et rum, hvor der er plads til alle, og hvor alle kan være med i det lokale fælleskab. Vi synes, at kaffe kan bringe folk sammen, og det vil vi gerne bidrage til,” fortæller Mina Lewis-Guttermann Bloom, der er en af kaffebarens ejere.

Minas Kaffebar åbnede 5. april 2019.

Hvad: Minas Kaffebar
Hvor: Nørrebrogade 118, København N
Hvornår: Åbent alle dage kl. 7.30-18.00
Hvordan: Se mere på Facebook

Læs også: Guide: Her er 5 af de bedste caféer på Nørrebro

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien