MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Eksklusivt i CinemaxX København: Legendarisk Beatles-koncert vises som aldrig før

Af Freja Dumont
PR Foto
PR Foto

Den 30. januar 1969 har en særlig betydning for mange Beatles-fans.

Det var nemlig på denne dato, at musikhistoriens vigtigste rockgruppe for 53 år siden spillede deres allersidste – og sidenhen legendariske – koncert på taget af Apple Corps’ hovedkvarter på Savile.

For at fejre jubilæet for The Beatles’ sidste koncertoptræden nogensinde, vil publikum fra den 9. februar kunne få den ultimative The Beatles-oplevelse med ”The Beatles: Get Back – The Rooftop Concert”.

En optagelse af koncerten i knivskarp lyd- og billedkvalitet i IMAX hos CinemaxX København, der har Danmarks  største biograflærred og plads til 549 gæster.

Oscar-vindende instruktør bag

Koncerten, man også har kunnet opleve i Oscar-vinder Peter Jacksons otte timer lange miniserie ”The Beatles: Get Back” på Disney+, samler de restaurerede optagelser af koncerten til 60 minutters ren Beatlemania.

“Jeg er begejstret over, at tagkoncerten fra “The Beatles: Get Back” kan opleves i IMAX på det store lærred. Det er The Beatles’ sidste koncert, og det er den absolut bedste måde at se og høre den på,” udtaler Jackson i en erklæring.

Koncertfilmen er produceret af Disney og IMAX, og derfor har IMAX-biografer eksklusivret til at vise filmen frem til 13. februar.

Hvad: ”The Beatles: Get Back – The Rooftop Concert”.
Hvor: CinemaxX København
Hvornår: Fra den 9. til 13. februar
Hvordan: Bestil billetter til den unikke koncertoplevelse lige her.