ANNONCE
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Legendarisk pølsebod ramt af konkurs: Nu får den ny ejer

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: Camilla L. Stahlschmidt
Foto: Camilla L. Stahlschmidt

I oktober måned kunne vi her på MigogKbh fortælle, at den legendariske pølsebod Harry’s Place var sat til salg.

Harry’s Place, der blev grundlagt i 1965, ligger på adressen Nordre Fasanvej 269, og det var oprindeligt Harry Löfvall, der skabte stedet.

Senest har Jesper Frederiksen ejet Harry’s Place, og det var ham, der i 2022 valgte at sætte pølseboden til salg for 1.850.000 kroner.

Nu er der nyt fra den berømte pølse-pusher i Nordvest, for ifølge Finans.dk er Harry’s Place gået konkurs.

Ny ejer tager over

Statstidende.dk fremgår det, at konkursbegæringen blev modtaget 5. januar.

Den specifikke årsag til konkursen er ikke oplyst, men coronanedlukningerne har været medvirkende til økonomiske problemer.

Er du stamgæst hos Harry’s Place eller blot glad for en såkaldt “Børge med krudt” i ny og næ, er der dog heldigvis gode nyheder trods konkursen.

Det er nemlig lykkedes at afstå pølseboden, og til Finans fortæller Jesper Frederiksen, at Harry’s Place kommer til at leve videre med en ny ejer.

Børge med krudt

Det var Harry Löfvall, der grundlagde Harry’s Place, og han var oprindeligt uddannet pølsemager.

Han udviklede kæmpepølsen “Børgen” til Københavns fængsler.

“Børgen” blev til, fordi de indsatte i fængslerne lidt for ofte blev uvenner over, hvem der fik mest, når alle skulle have halvanden pølse til måltiderne, og pølserne ikke var skåret lige over.

Når hver indsatte i stedet fik én stor “Børge”, var der ikke så meget at diskutere.

Harry’s Place har i årevis været berømt for at servere “Børge med krudt”, og bestilte man sådan en omgang, fik man en altså en stor pølse med en helt særlig stærk dyppelse, som kun få kender opskriften på.

Hvorvidt den nye ejer også vil have den berømte spise på menukortet, er endnu ikke oplyst.

Del artikel