Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Leveres lige til døren: Her er de gode burgersteder i København på Just Eat

Af Michael Qureshi

Der findes efterhånden svimlende mange steder i København, hvor du kan få en burger, og det er ikke uden grund, for det er en utrolig populær spise blandt københavnerne.

Vi elsker også take away, hvor vores burgere og fritter leveres lige til døren. Men det er selvfølgelig vigtigt, at maden kommer mindst lige så frisklavet og varm, som hvis vi selv havde hentet det.

Vi har prøvet forskellige burger steder i København, som alle leverer med Just Eat.

I denne artikel giver vi dig inspiration til gode burgere i Kbh, som du kan sætte tænderne i med blot få klik på Just Eat – helt uden at bevæge dig uden for døren.

 Yolkie Egg Joint

Som navnet antyder, er æg kongen ved Yolkie Egg Joint. Det er en atypisk burgerrestaurant med fokus på æg i alle retter, og så finder du måske også byens bedste nuggets her.

Yolkie Egg Joint har en fantastisk evne til at lave alt lækkert med æg.

Scrambled egg sandwich, crispy chicken burgers, cheeseburgers, wagyu burgers m.m. Du bør også gøre sig selv den tjeneste at smage deres udsøgte hashbrowns –  præcis som ved de bedste spisesteder i USA.

Det er også værd at bemærke, at Yolkie Egg Joint ligger helt i toppen blandt de bedst bedømte burgersteder på Just Eat i København.

Bestil her

Yolkie Egg Joint PR foto

YoBurger

Vi er ret vilde med de kække opkomlinge fra Yoburger. YoBurgers udgave af bøf-i-bolle er den traditionelle US-style, og der er ikke en finger at sætte på smagen.

De steger en briochebolle med klaret smør, former bøffen af tre forskellige Grambogård oksekødsudskæringer, smækker de faste gæster; ost, tomat og salat i og fuldender med deres secret sauce – og vupti, et stk rigtig lækker burger.

Bestil her

Foto: YoBurger Facebook

Halifax

Halifax, som er opkaldt efter den canadiske by hvor de to stiftere Ulrich og Peter mødte hinanden, var nok nogle af de første seriøse aktører på den københavnske burgerscene.

Burgerne, som tæller utallige varianter, går under café-udgaverne hvor det hele holdes på plads med en pind og man må nok opgive at spise dem uden kniv og gaffel,

Halifax har efterhånden udvidet til det meste af byen, og det spiller derfor max, når maden leveres til døren med Just Eat.

Bestil her

Grillen Burgerbar

Grillen Burgerbar åbnede i 2014 deres første burgerjoint her i København. Siden har de etableret sig blandt de allerbedste burger steder i Hovedstaden og samtidig udvidet kæden til flere andre danske byer.

Under corona-tiden har restauranten været lukket og derfor givet ekstra kærlighed til deres take away-koncept, så det sidder lige i skabet og alt lever op til, hvad man forventer af en rigtig god burgermenu.

Prøv deres Cheesy Beast Menu, der består af en dobbelt cheeseburger med deres Oh My Fries Cheese fries med karamelliserede løg, bacon og Grillen’s Mayo on the side. Top det med ekstra chili mayo.

Bestil her

Cock’s & Cows

Cock’s & Cows startede ved Gammel Strand med en luksuriøs burgeroplevelse, hvor der både var gjort noget ud af indretningen, cocktails, service. Her får du serveret en seriøs habil burger – eller rettere burgere.

For de har mange varianter herinde, fra den klassiske til saucy babe og The Governator, som kræver et kæbeparti, der kan lukke op på fuldt gab.

På take away-delen har de godt styr på tingene, og man får en god oplevelse, når der bestilles med levering lige til døren.

Bestil her

Rumbles

De to gutter bag Rumbles hedder Emil Wiegand-Hansen og Michael Slass.

Med en fortid som både bokser og entreprenør, lå det lige til for Emil at åbne en greasy burgerbiks ved et byggemarked navngivet efter de ikoniske kampstartssord: ”Let’s get ready to ruuuuuuumble!”.

Ved Rumbles finder du blot seks forskellige burgere på menukortet, og de mest populære blandt gæsterne er ”Let’s Rumble” med chilimayo, røget BBQ, jalapeños og selvfølgelig en mør hakkebøf i briochebollen, samt den såkaldte ”Gorilla Burger” med dobbelt op på ALT.

Det vil sige dobbelt bøf, dobbelt ost, dobbelt bacon og så fremdeles. Vi er vilde med dem.

De har burgerjoints i Valby og i Sydhavn, men bor du ikke lige rundt om hjørnet er det heldigvis muligt at få de perfekt snaskede burgere leveret lige til døren med Just Eat.

Bestil her

Del artikel

Andre læser også