Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Like baby, baby, Jesus oh!: Tag med til stor Justin Bieber-gudstjeneste

Af Kaspar Mørk Arianto

”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv”. – Johannesevangeliet 3:16

Hvad de færreste ved er dog, at den enbårne søn ikke bærer navnet Jesus men derimod… Justin?!

Vi synger salme 792: ”Sorry”

Det kan man i hvert fald godt komme til at tro, når man trawler gennem programmet for de populære natkirke-events i Helligåndskirken midt på Strøget.

Fredag den 22. februar står den nemlig på intet mindre end Justin Bieber fællessangsgudstjeneste.

Natkirken er kendt for at invitere folk indenfor til anderledes oplevelser med musik og kultur, og denne gang må man sige, at de har ramt plet i forsøget på at skabe noget helt nyt.

Perfekt til dig der hellere vil synge ”is it too late now to say sorry?” end ”forlad os vor skyld”, eller ”Let me love you” frem for ”Dig vil jeg elske, du min styrke” (salme nr. 681 hvis du skulle have glemt det.)

Læs også: Trendy grillbar serverer psyko-snasket ‘jydebrunch’ ad libitum

Lukas Graham-pianist ved tangenterne

Gudtjenesten finder sted fra kl. 19 til 20:30, og dørene til natkirken åbner allerede kl. 18. Sangerinden Gitte Degn sørger for, at alle er med på beatet, mens den tidligere Lukas Graham-pianist, Kasper Daugaard styrer tangenterne.

For at det ikke skal blive alt for moderne, styrer natkirkens ungdommelige præst Jens Biegel-Fogh løjerne.

Vi kan ikke vente med at opleve den umage kombi af Bieber og Bibel-stemning, og vi er ikke de eneste. Små 2.000 mennesker har allerede meldt sig ”interesserede” på Facebook.

Der ser ud til, at Folkekirken her har ramt en helt ny målgruppe anno 2019, hvor de unge måske ikke er troende, men i stedet dedikerede beliebers.

Læs også: Cardi B, Mø og Helmig junior på Roskilde Festival

Hvad: Justin Bieber fællessangsgudstjeneste
Hvor: Natkirken på Strøget, Helligåndskirken, Niels Hemmingsens Gade 5, 1153 København K
Hvornår: Fredag den 22. februar kl. 19-20:30. Dørene åbner kl. 18.
Hvor meget: Gratis entré
Hvordan: Læs mere om eventet på dette link

Del artikel

Andre læser også