Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Limited edition: Der er en ny bearnaise-burger i byen

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: PR
Foto: PR

Bearnaise.

Bare ordet får munden til at løbe i vand for de fleste, og selvom det næsten ikke bliver mere legendarisk end Bøf Bearnaise, så har den klassiske franske sauce fået en opblomstring i Danmark som ingrediens mellem to stykker brød.

Der er naturligvis tale om bearnaiseburgeren, som bl.a. Grillen Burgerbar har stor succes med her i byen.

Sidste år var landet nærmest på den anden ende, da McDonald’s i samarbejde med stjernekokken Paul Cunningham lavede en bearnaiseburger, der simpelthen formåede at blive udsolgt.

Nu melder endnu en burgerkæde sig ind i kampen om den populære kombination af brød, kød og bearnaisesauce.

Burger Shack, der har burgerbarer over hele landet, har nemlig lanceret en ny sæsonburger.

Burgeren har fået navnet Staff Shack, da det er personalet, der har dystet om at lave den nye sæsonburger.

Her valgte dommerpanelet Shack Burger Bearnaise, som er at finde på kortet til og med 3. juli.

Det kan du forvente

Den nye sæsonburger består af en briochebolle med flammegrillet bøf, bearnaisecreme, syltede rødløg, cheddar, pickles, mayo, ketchup, salat, løg, tomat og frisk estragon.

Har man sagt burger og bearnaise i samme sætning, har vi allerede snøret skoene, så vi skyndte os naturligvis forbi Burger Shack for at prøve byens nye bud på den bedste bearnaiseburger.

Vil du “nøjes” med burgeren, skal du slippe 79 kr., men vi valgte – selvfølgelig – menuen til 119 kr., hvor du får Shack Fries krydret med italiensk ost og timian og en sodavand med for i alt 119 kr.

Lad os bare være ærlige.

Bearnaise i en burger, det fungerer altså bare. Det er en perfekt kombination af det grillede kød, den svampede briochebolle og den let syrlige og fede bearnaise-creme.

Du finder den nye bearnaiseburger på kortet til og med 3. juli, og den kan både bestilles som take away eller spises i Burger Shacks restauranter  i Gothersgade i Indre By og på Humletorvet i Carlsberg Byen.

Hvad: Bearnaise-burger
Hvor: Burger Shack, Gothersgade 2-4 i Indre By og på Humletorvet 15 i Carlsberg Byen
Hvornår: Til og med 3. juli 2022

Del artikel

Andre læser også