Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Løgismose gentager succesen: Inviterer alle til smagedag på Nordre Toldbod

Af Rasmus Kramer Schou
Store Smagedag med Thomas Rode PR Foto
Store Smagedag med Thomas Rode PR Foto

Workshops, udstillere og masser af smagsprøver får havnefrontens foretrukne gourmetsupermarked til at flyde over af madglæde fredag den 7. juni.

Løgismose er kendt for et univers af vidunderlige vine og uimodståelige madoplevelser lige fra hylderne i Netto til flagskibsforretningen på Nordre Toldbod i København.

De seneste par år har sommerens helt store trækplaster været den såkaldte store smagedag, og 2019 bliver selvfølgelig ingen undtagelse.

Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Arrangementet løber af stablen fredag den 7. juni fra kl. 12 til 19.

”På Store Smagedag hylder vi alt, der handler om smag, holdning og håndværk,” fortæller butikschef Christian Rud og fortsætter:

”Du kan smage dig gennem produkter fra en perlerække af små producenter, blive skolet i koldskål og kyllinger og fordybe dig i en verden af madfortællinger.

I år har Store Smagedag vokset sig så stor, at vi også flytter en del af aktiviteterne ud på pladsen.”

Læs også: Scoop på Østerbro: Stjernekokken Rasmus Grønbech laver pop-up restaurant

Så du osterøgen?

Programmet til Løgismoses store smagedag anno 2019 tilberedes stadig med nyheder og smagfulde tilføjelser til programmet.

Vil du havde det seneste overblik, kan du med fordel tjekke eventet ud på Facebook via dette link.

Et hurtigt kig på listen fortæller, at du – blandt mange, mange andre – kan møde Krenkerup Bryggeri, Kødbyens Is, Lakrids by Bülow, Summerbird, Thomas Rode, Meyers Bagerier, WinterSpring, Karamelkompagniet.

Hertil kommer aktiviteter som ’live’ osterygning, strømlinet Ferrari-udstilling og en række workshops, som kræver billet. Klik her for at læse mere.

Læs også: Sat til salg for 24,9 mio. kr.: Danmarks dyreste rækkehus ligger midt i København

Hvad: Løgismoses store smagedag
Hvor: Nordre Toldbod 16, 1259 København K
Hvornår: Fredag d. 7. juni 2019 kl. 12-19
Hvor meget: Gratis entré. Enkelte workshops kræver billet
Hvordan: Bus 1A til Esplanaden eller cyklen til døren

Del artikel

Andre læser også