Lokker med stor rabat: Nu er de turkise taxaer landet i København
Du har måske set dem på sociale medier, og i går kunne du så også se dem på gaden.
Det vietnamesiske selskab Green SM har nemlig nu lanceret sin fuldelektriske taxaservice i København.
Og det med en stor rabat.
Læs også: Det starter med en sprød kugle og slutter med byens mest omtalte butter chicken: Zahidas tastingmenu imponerer Dermed bliver den danske hovedstad selskabets første stop i Europa, og i den kommende tid bliver der sat endnu flere eldrevne taxaer på gaden.
Valgte København først
Green SM har valgt at starte sin europæiske satsning i København, fordi byen allerede er kendt som en af verdens førende storbyer inden for grøn transport og bæredygtig mobilitet.
Selskabet understreger samtidig, at ambitionen ikke er at erstatte den kollektive trafik eller cyklerne, men at supplere det eksisterende transportsystem med en ny elektrisk transportmulighed.

“Byer former fremtidens mobilitet længe før, virksomheder gør. København er en af disse byer, og det giver derfor god mening for Green SM at starte vores europæiske rejse her. Vi har stor respekt for de standarder, der allerede er etableret her i landet, og samtidig trækker vi på det, vi har lært ved at betjene millioner af kunder på tværs af Asien,” siger Richard Nabil Chahine, CEO for Green SM i Europa.
Han fortæller, at målet er at blive en mobilitetspartner, som københavnerne kan stole på.
“Hvis vi gør os fortjent til den tillid, vil væksten følge naturligt med,” siger han.
Flere taxaer på vej
De første biler begyndte at køre rundt i København under en såkaldt soft launch i sidste uge, men nu er den officielle lancering på plads.
I den kommende periode bliver resten af selskabets flåde sat i drift.
Alle bilerne er eldrevne VinFast SUV modeller, og Green SM ejer selv hele flåden for at sikre ensartet kvalitet og service.
Chaufførerne er en vigtig del af planen
Ifølge Green SM er chaufførernes uddannelse en af grundstenene i satsningen.
“Green SM ønsker at levere en sikker, professionel og ensartet kundeoplevelse, og det kan vi ikke gøre uden vores chauffører. Alle Green SM chauffører har gennemført en omfattende træning i både trafiksikkerhed, kundeservice, driftsprocedurer samt betjening af elbiler inden den første køretur,” siger Lauge Braender, Country Director for Green SM i Danmark.
Kunder kan bestille en bil gennem Green SMs app, hvor prisen vises, inden turen bliver bekræftet.
For at markere åbningen tilbyder selskabet nye kunder fem rabatkuponer med 25 procent rabat på hver tur.
Rabatten gælder ved registrering inden for de første 30 dage.