Blomster, farver og fine prints: Cool modebrand holder lagersalg på Østerbro
Hvis garderoben trænger til et skud farver og mønstre her i den dejlige forårstid, er der hjælp at hente her i København lige straks.
Danske Lolly’s Laundry holder nemlig lagersalg på Østerbro. Det skriver lagersalg.com.
Du kender sikkert allerede Lolly’s Laundry for brandets farverige og blomstrede styles med fine prints, og det er lige netop, hvad du kan fylde garderoben op med, hvis du kigger forbi Vermundsgade 19 den 2. til 4. maj.
Disse to dage sælger det populære modebrand ud af kollektionsprøver, varer fra lageret og tidligere kollektioner, og der er mange penge at spare.
Tøjet er nemlig sat ned med helt op til 70 procent.
Nyt tøj til sommerens fester
Der fyldes løbende op med varer begge dage, så du kan gøre gode fund alle dage.
Du kan blandt andet være heldig at finde en ny kjole til sommerens fester eller lækre skjorter, bukser, nederdele og meget mere.
Arrangørerne af lagersalget opfordrer til, at alle besøgende medbringer egne poser for at skåne miljøet.
Åbningstiderne er klokken 7.00 til 19.00 alle tre dage, og du kan betale med kontanter og MobilePay.
Hvad: Lolly’s Laundry holder lagersalg
Hvor: Vermundsgade 19, Baghuset, stuen, København Ø
Hvornår: 2. til 4. maj 2023 kl. 7-19