Mere end 100 stande: Shop løs til kæmpe indendørs loppemarked på Østerbro

Så skal der snart loppes igen.
Østerbromarked i Remisen er nemlig tilbage d. 7. januar, og her kan du glæde dig til omkring 100 private stande i den cirka 1.400 kvadratmeter store idrætshal.
Markedet er åbent fra kl. 10-16, og entréen koster 30 kr. for voksne (børn under 12 år er gratis).
Meget velbesøgt
Loppemarkedet i Remisen plejer at være en kæmpe succes, og det kæmpemæssige loppemarked er bl.a kaldt for byens hyggeligste af AOK.
Markedet afholdes kun nogle gange om året, og her sælges alt fra tøj, bøger og boligtilbehør.
Som et af de eneste markeder i byen lukkes her ikke professionelle opkøbere ind, og derved er muligheden for at gøre et kup ret stor.
Læs mere på Facebook lige her.
Hvad: Loppemarked i Remisen
Hvor: Blegdamsvej 132, 2100 København Ø (lige ved Trianglen)
Hvornår: Den 7. januar 2023 fra kl. 10-16