Klar med åbningsdato: Populært loppemarked nord for København vender tilbage

Nu går der ikke før, at et af københavnernes foretrukne loppemarkeder uden for byen er klar til at vende tilbage.
Gentofte Loppemarked, som holder til lige ved Charlottenlund Station, er et af landets mest besøgte, og det er der god grund til.
Her kan man nemlig finde massevis af boder med lækre varer som boliginteriør, legetøj samt sko og tøj til hele familien.
Gratis adgang
Arrangørerne af loppemarkedet har netop meldt datoen for årets første marked ud.
Det bliver søndag 16. april, hvor der kan jages lopper fra klokken 8.00 til 14.00.

Og det er jo som man siger: De første får det bedste.
Så der er god grund til at stå tidligt op!
Loppemarkedet ligger få minutters gang fra Charlottenlund Station, så det er nemt at komme derhen med S-toget, hvis du ikke er frisk på cykelturen fra København.
Der er gratis adgang til Gentofte Loppemarked.
Hvad: Gentofte Loppemarked
Hvor: Bregnegårdsvej 2, Charlottenlund
Hvornår: Åbner for sæsonen 16. april 2023