Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Åbner med menu til 25 kroner: Populær burgerjoint slår dørene op på Frederiksberg

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Det er nok de færreste, der ved det, men det var faktisk en dansker, der opfandt burgeren.

Ja, man tror, det er løgn, men den er god nok.

Det er i hvert fald hvad USA’s eget nationalmuseum, Library of Congress, fortæller.

I 1886 emigrerede den 21-årige danske smed, Louis Lassen, til USA, og han solgte i starten smør og æg fra en lille vogn (lidt ala en food-truck) – det vi i dag kender som en burger.

Siden hen parkerede han den permanent og lavede den om til caféen Louis’ Lunch i New Haven, 120 km nord for New York.

Historien er egentlig ret sjov, og den er lige præcis, hvad Louis Burger tog udgangspunkt i, da de åbnede på Vesterbro i 2019.

Nu er turen kommet til Frederiksberg.

Fra USA til Vesterbro og Frederiksberg

Den lyseblå burgerjoint på Istedgade blev lynhurtigt et hit, for her kan du nemlig få en smadderlækker burger til bare 59 kr. og 95 kr. for en menu med burger, fritter, dip og sodavand.

Efterspørgsel har af gode grunde været stor, og nu kan du snart finde Louis Burger endnu et sted i København.

Torsdag d. 11. august kl. 12 slår Louis Burger dørene op på Falkoner Allé, og det skal nok blive mindst lige så stor en succes.

Det bliver med et knaldgodt tilbud på 25 kr for en burger menu, som består af burger, fritter, dip og sodavand.

Sidste gang de åbnede på Vesterbro med samme tilbud tiltrak det københavnere fra nær og fjern, så det er nok ikke en dårlig at komme i god tid, hvis du vil undgå en lang kø.

1, 2, 3 – sæt i gang!

Hvad: Louis Burger åbner på Frederiksberg
Hvor: Falkoner Allé 52, 2000 Frederiksberg
Hvornår: Åbner torsdag d. 11. august 2022 kl. 12
Hvor meget: Normalpris 95 kr. pr. person for burgermenu med fritter, dip og sodavand. 65 kr. til frokost. Kun 25 kr. på åbningsdagen
Hvordan: Læs mere her

Del artikel

Andre læser også