MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mere end 40 events: Louisiana inviterer til kunst og koncerter i haven

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt

Louisiana nord for København er klar med en række sommerarrangementer for de kunstglade.

I hele fem uger inviteres stedets gæster ud i museumsparken, hvor Parkscenen står klar til at blive indtaget af musikere, forfattere m.m.

Parkscenens første åbningsdag er 27. juli, og herefter er der løbende arrangementer frem til 29. august.

Mød forfattere og musikere

I alt er der mere end 40 events, som blandt andet tæller live-interviews med danske, nordiske og internationale forfattere, samtaler, oplæsninger og koncerter.

Med både Iceage, Lydmor, Kira Skov og Bisse samt cirkus og marionetteater på programmet er der noget for såvel store som små.

Der tilføjes løbende flere arrangementer på Parkscenen i perioden, og du kan følge med i programmet her.

Tag plads i græsset

Vil man opleve et arrangement på Parkscenen, kan man enten tage plads i teltet, som åbner 15 minutter før hver event, eller man kan sætte sig i græsset.

Højtalere er opsat i området omkring teltet, så man nemt kan lytte med udenfor.

Når du har betalt entré til museet, har du fri adgang til arrangementerne på Parkscenen.

Du kan således kombinere en koncert eller en af de andre begivenheder i museets have med en tur rundt i Louisianas udstillinger.

Få overblik over museets aktuelle og kommende udstillinger her.

Hvad: Events på Parkscenen
Hvor: Louisiana, Gl. Strandvej 13, Humlebæk
Hvornår: 27. juli til 29. august 2021