Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Lover op til 26 grader: Gør klar til at slubre drinks i solen i København

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Arkivfoto
Arkivfoto

Der er kun 16 dage til, vi tager hul på sommermånederne, men faktisk kan sommervejret allerede indfinde sig i denne uge.

I hvert fald melder DMI her til morgen, at ugen meget vel kan byde på årets første officielle sommerdag.

“Torsdag trækker et skyområde for alvor varmen op over Danmark med temperaturer mange steder mellem 23 og 26 grader.

Dermed bliver det årets første meteorologiske sommerdag,” lyder det fra meteorolog Klaus Larsen, der dog forudser, at Vestjylland kan blive snydt og få mange skyer samt regn, der sænker temperaturen ned under de 20 grader.

Skyer er også netop nu på vej ind over Danmark vestfra, men ifølge DMI kommer de først til at give regn i nat, og formentlig bliver det kun en våd fornøjelse for den sydvestlige del af landet.

Tørt og solrigt

Anderledes tørt bliver det igen tirsdag formiddag, hvor meteorolog Klaus Larsen lover sol til hele landet – som et forvarsel om, hvad der venter lige om hjørnet.

For midt på ugen vil varmere luft strømme op over landet fra syd.

Dermed byder onsdag på tørt vejr, masser af sol og temperaturer, der kan komme op i underkanten af 25 grader.

Og torsdag kan vi altså ifølge DMI meget vel få årets første meteorologiske sommerdag, da temperaturen muligvis sniger sig op over de 25 grader.

Hvad skal du tilbringe solskinsdagene?

Der er således god grund til at sætte kurs mod Københavns bedste solskins-spots i denne uge.

Men hvor er det nu lige, man skal tage hen?

Vil du på stranden, er Amager Strand et godt bud, men også Bellevue nord for byen er et hit – og så gemmer der sig en hemmelig strand på Amager.

Til en solskinsdag hører også en god is, og der er en lang række virkelig gode isbutikker at finde i vores store isguide.

Vil du hellere slubre drinks, mens solen bager, er der selvfølgelig også råd for det.

Der er masser af inspiration at hente i vores guide til 5 gode sommer-spots med lækre drink.

Del artikel

Andre læser også