Lad propperne springe: Kom med til luksuriøst champagne-cruise i Københavns Havn

Om du lader propperne springe eller champagnen flyde er helt op til dig.
Så længe at du gør det til champagne-cruise, så er der ingen smalle steder.
For nu kan du nemlig bestille plads til en times langt, lækkert og luksuriøst champagne-cruise midt i København, og der er flere forskellige datoer at vælge imellem.
Champagnesmagning til søs
Altså – det lyder jo som et herligt koncept, og det er det også.
På flere forskellige datoer henover sommeren og efteråret kan du komme med til en flydende champagnesmagning i København arrangeret af Champagne Passion.

Du bliver taget med på en tur rundt i Københavns havn og kanaler og skal undervejs smage på fire forskellige champagner og høre historier om området, husene og champagnerne.
Arrangørerne har sørget for båd, kaptajn, glas og kolde flasker – du skal bare sætte dig godt til rette og nyde en times sejlads igennem Københavns havn, kanaler og seværdigheder, mens du drikker lækre bobler.
Det kan man lige klare, ikke?
Undervejs bliver du orienteret om de seværdigheder, I sejler forbi, og selvfølgelig vil der også blive fortællinger om champagnens spændende historie og tilblivelse.
Der er tre forskellige ture at vælge imellem – classic, rosé og prestige – og billetterne koster fra 400 kr. per person.
Næste tur er torsdag d. 8. juni, og du kan købe billet lige her.
Hvad: Champagne Cruise
Hvor: Afgang fra Stormbroen
Hvornår: Den 8. juni, 8. juli, 17. august, 31. august, 15. september og 28. september 2023