Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Luksus-China boxes: Her er dit nye go-to frokost spot i Indre By

Af Mathilde Mågård Hansen
Chow Box. Foto Mathilde Mågård Hansen
Chow Box. Foto Mathilde Mågård Hansen

De fleste kender efterhånden de næsten ikoniske China boxes proppede med nudler, ris og alt godt fra frituren.

Man kan få de populære boxes flere steder i København, men vi kan nok også godt være ærlige og sige, at kvaliteten kan være ret svingende.

Nu er der dog åbnet et nyt sted, som har valgt at tage det til et nyt niveau.

Nemlig Chow Box på Store Kongensgade, hvor ejeren står bag flere anerkendte asiatiske spisesteder i byen.

Foto Mathilde Mågård Hansen

Byg din egen

En god China box er perfekt til dig, der gerne vil have din mad lige, som du drømmer om.

For du bygger din egen box bestående af en bund, grøntsager, sauce samt protein og den del har nyåbnede Chow Box ikke lavet om på.

Du vælger selv om bunden skal bestå fried egg noodles, fried rice, jasmine rice eller peanut noodles, og særligt sidstnævnte ved vi er en kæmpe vinder.

De kommer nemlig fra ejer af Chow Box, Nickie Mydungs, andre restauranter her i København.

Nickie Mydung har også den indokinesiske restaurant Chiba på Vesterbrogade og dumpling-baren Bar MeiMei på Dronningens Tværgade.

Begge virkelig lækre steder, og hos Chow Box bruger de flere af de samme opskrifter som de to andre steder – mums!

Foto Mathilde Mågård Hansen

God pris

Modsat en ‘normal’ China box er ingredienserne hos Chow Box mere friske.

Ikke alt har været en tur i ønskebrønden, og hver morgen hakker de friske grøntsager til de forskellige retter.

Vil du så gerne have en forårsrulle, wonton eller kimchi ovenpå, klarer de også den.

Og hvad koster sådan en lækker, overdådig og hjemmelavet helt fra bunden af China box tænker du måske?

Ja, den koster bare 75 kr. og her er altså mere end rigeligt mad til en person.

Fremragende bud på en lækker og mættende frokost – og så kun 5 minutters gang fra Kongens Nytorv.

Hvad: Chow Box
Hvor: Store Kongensgade 54, 1264 København K
Hvornår: Åbent tirsdag-søndag fra kl. 11-20 (eller udsolgt)

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.