Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nominer en du kender: Luksusbiograf giver fribilletter til corona-helte

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
MovieHouse i Hellerup. Foto: PR
MovieHouse i Hellerup. Foto: PR

Luksusbiografen MovieHouse i Hellerup nord for København har lige som mange andre kulturoplevelser holdt lukket i flere måneder på grund af corona-epidemien.

Men nu har de endelig en åbningsdato klar.

Torsdag 6. maj 2021 slås dørene til den lækre biograf endelig op igen, og det har de besluttet at fejre med maner.

Derfor giver MovieHouse 100 billetter væk til personer, som har betydet noget særligt under corona-nedlukningen.

”I MovieHouse er vi glade for at kunne slå dørene op til publikum igen. Det har været en meget lang vinter, hvor folk har siddet hjemme og ikke kunnet mødes til gode film og kulturelle oplevelser. I den tid, har vi alle haft kontakt med nogen, som har ydet en kæmpe og hjulpet os igennem. Det er mennesker som har arbejdet for fællesskabet ud over det sædvanlige, og dem vil vi gerne belønne med en biograftur ud over det sædvanlige,” fortæller Tatjana og Michael Obel, ejere af MovieHouse.

En særlig hyldest

Du kan være med til at bestemme, hvem der fortjener en særlig tak og en gratis tur i biffen for at se hyldestforestillingen, som ruller over lærredet 6. maj.

For at nominere din personlige corona-helt skal du skrive et opslag på Facebook eller Instagram, hvor du fortæller, hvem der skal med i MovieHouse og hvorfor.

Du skal huske at nævne @MoviehouseHellerup og bruge hashtagget #coronahelt i opslaget, for at MovieHouse kan se det.

Filmprogrammet for genåbningen er endnu ikke helt på plads, så MovieHouse kan ikke afsløre, hvilken film der bliver vist til hyldestforestillingen.

Men måske bliver det “Druk” eller “Retfærdighedens Ryttere”. Eller måske endda en snigpremiere på “Marco Effekten”, “Pagten” eller “Smagen af Sult”.

Del artikel

Andre læser også