MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Velkommen i kage-himlen: Lyserødt paradis på Amager lokker med overdådige desserter

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto Mathilde Mågård Hansen
Foto Mathilde Mågård Hansen

Ikke mange ved det, men tæt ved Amager Strand ligger der et vaskeægte (og meget lyserødt) lille paradis.

Fyldt med flotte lagkager, imponerende moussekager og lækker is.

Navnet er LiA Copenhagen, og er du vild med søde sager – så er det bestemt et besøg værd.

Foto Mathilde Mågård Hansen

Alt hvad (kage)hjertet kan begære

Om du er til friske sommertærter, overdådige brownies eller en vild Unicorn-lagkage, så finder du det her.

LiA har nemlig montren fuld af smukke og hjemmelavede konditorkager.

Caféen har ligget på Amager Strandvej i de sidste to år, men med en åbning kort før den første Corona-nedlukning har det været en turbulent start.

Nu er de dog helt klar til at forsøde københavnernes tilværelse, og det bliver alverdens søde sager.

Alle kager er udviklet helt fra bunden – lige fra idé til den færdige kage.

Smagene er både klassiske og nytænkende, og kagerne bliver ofte traditionelle med et lille twist, så du kan helt sikkert få lov til at smage nogle kombinationer, som du ikke har oplevet.

Hvad siger du for eksempel til en Pina Colada-kage eller en ‘Golden Rose’ med gold chokolademousse, mango og passionsfrugtpuré?

Kagerne kommer i alle størrelser og former, og er du på jagt efter den næste store selskabskage til for eksempel bryllup eller barnedåb – så klarer de også den.

Festkagerne kan laves lige efter dit ønske og til lige præcis så mange mennesker, som du har brug for.

Foto PR

Mere end kager

Selvom man egentlig skulle tænke, at kager i princippet er nok for de fleste, så kan du faktisk få meget mere end ‘bare’ kager hos LiA.

Der er nemlig også 24 slags hjemmelavede is i disken, desserter og afternoon tea på menuen.

Modsat mange andre særligt isbutikker, så er her åbent hele året rundt – dog med udvidede åbningstider om sommeren.

”Vi vil gerne kunne være mere end blot en sæsonåben isbutik. Vi har altid mange forskellige kager at vælge imellem, og vi synes afternoon tea er superhyggeligt.

Vi har også prioriteret at have et lille udvalg af veganske is og desserter, så der er noget for alle,” fortæller Julijanna, der ejer caféen.

Foto Mathilde Mågård Hansen

Priserne på de smukke konditorkager starter fra 48 kroner, og herfra bliver det største problem nok bare at vælge mellem de mange forskellige slags.

Kaffen er desuden også fairtrade og fra et lokalt risteri, så du kan sagtens tage en ekstra kop kaffe med god samvittighed.

Du kan læse meget mere om LiA Copenhagen og læse flere lækre billeder på Instagram lige her.

Hvad: LiA Copenhagen
Hvor: Amager Strandvej 140A, 2300 København S
Hvornår: Åben hele året rundt. Åbningstider sommer 2022: Alle dage kl. 10.30 til 22
Hvordan: Læs mere her

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien