Månedens must-try: Nyd sommeren med kolde drinks på byens lækreste rooftop-bar
Så er vi klar med endnu en omgang af Månedens must-try.
Vores faste koncept, hvor vi hver måned sætter fokus på en restaurant, café, bageri eller måske en bar, som lige nu er ‘the place to be’ her i København.
For når noget hitter eller trender i København, er det helt sikkert værd at tjekke ud, og hvem har egentlig bedre smag end de kvalitetsbevidste københavnere?
Ikke mange – hvis vi selv skal sige det.
I maj måned handlede det om Mio Pizza på Frederiksberg, der på kort tid er blevet så populært, at de flere gange er løbet tør for pizzabakker, og i juni tog vi på hotel.
Læs også: God udsigt: Guide til 14 lækre rooftop-restauranter i København Nemlig Hotel Bella Grande inde ved Rådhuspladsen, hvor du på deres hotelrestaurant Donna kan få den vildeste pastaret, der tilberedes i et kæmpe ostehjul.
Nu er vi sørme taget på hotel igen, men denne gang skal vi altså lidt op i højden.
Stærkt undervurderet
Ikke alle ved det, men nærmest alle Københavns skønne hoteller er faktisk åbne for alle.
Og så er de samtidig indehavere af nogle af byens skønneste restauranter og barer.
Bare tænk på Marchal på Hotel d’Angleterre og Nimbs cocktailbar, mens både MASH og Sticks’n’n’Sushi holder til på toppen Tivoli Hotel.
For et par år siden åbnede der et nyt hotel lige overfor Hovedbanegården, og det hedder NH Copenhagen Grand Joanne.
Deres er indretning er virkelig charmerende, men den ægte magi opstår oppe på 6. sal.
Her har de deres skønne, sydlandske tagterrasse – og nøj, det er altså en sikker vinder i solskin!
Bestil en lækker cocktail, et par snacks og så er det ellers bare med at nyde udsigten.
Priserne på cocktails begynder fra 95 kr.

DJ hele sommeren
Ja, det kan altså ikke gå for langsomt med at få besøgt rooftop-baren centralt i København, og her i juli måned er der ekstra god god grund det.
Her har de nemlig planlagt flere spændende events.
Hver fredag og lørdag præsenterer de et stærkt musikprogram med særligt fokus på kvindelige DJ’s og lokale profiler, og derudover kan du også komme med til musikquiz eller få lavet et permanent smykke.
Rooftop-baren holder åbent alle ugens dage fra kl. 14-22 så længe vejret tillader det, og du finder indgangen på adressen Vesterbrogade 9A. Herefter skal du blot tage elevatoren op til 6. etage.
Følg med i programmet hos Grand Joanne på deres Instagram-side her.
Hvad: NH Copenhagen Grand Joanne Rooftop
Hvor: Vesterbrogade 9A, 1620 København V
Hvornår: Åben hver dag fra kl. 14-22 (så længe vejret tillader det)