Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

9 dage med mad, øl og vin: Snart går det løs til kæmpe festival i Tivoli

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR
Mad-, Øl- & Vinfestival i Tivoli
Hele dagen / Tivoli

Er du glad for spiselige lækkerier og har du en forkærlighed for øl og vin, så skal du snart en tur forbi Tivoli.

Fra lørdag d. 11. til søndag d. 19. september afholder de nemlig deres store Mad-, Øl- & Vinfestival for andet år i træk.

Glæd dig til ni dage med nytænkende, unikke og ikke mindst velsmagende gastronomiske oplevelser for alle ’foodies’.

Foto PR

Smag på Tivoli

Når Tivoli inviterer alle gastronørder, vinkendere, ølentusiaster og andre madelskere indenfor, får du mulighed for at smage på noget af det bedste fra dansk gastronomi i Tivolis og Nimbs fortryllende omgivelser.

I år er programmet fyldt med lækre madevents med alt fra krebsegilde og pattegris til sushi, smørrebrødsfest, grøntsagsretter og meget, meget mere.

Du kan også komme tæt på dygtige kokke som Claus Meyer, Mads Battefeld fra den eksklusive sushirestaurant Anaba, Magnus Pettersson fra den nytænkende smørrebrødsrestaurant Selma og Mette Dahlgaard fra Tivoli egen vegetariske restaurant Gemyse.

De deler alle ud af deres bedste tips og tricks i Tivolis daglige HTH live-køkken.

Alle arrangementerne i HTH live-køkkenet er inkluderet i entréen til Tivoli.

Foto PR

For øl- og vinkendere (og elskere)

Tivoli er i år også så heldige at byde velkommen til eksklusive vinevents som DM i Sommelier og DM i Blindsmagning.

Her kan du selv teste dine egne smageevner med de udsøgte vine i glassene – måske kan dine evner matche dem på scenen?

Skal det være helt ekstraordinært, så kom forbi, når Dom Pérignon holder eksklusiv champagnesmagning og danmarkspremiere på deres nye superårgang 2012 mandag d. 13. september.

I øllets verden inviterer Tivolis nye ANARKIST BAR indenfor til ølsmagning med snacks – men også til bål og bajere.

Her kan du nemlig i uformelle omgivelser blive klogere på det gode øl fra deres mange kolde haner.

Vi lover at det ikke bliver kedeligt, så skynd dig endelig at sætte et stort kryds i kalenderen.

Hvad: Mad-, Øl- & Vinfestival Tivoli
Hvor: Tivoli, København
Hvornår: Fra lørdag d. 11. til søndag d. 19. september 2021
Hvor meget: De fleste arrangementer er inkluderet i entréen til Tivoli, men enkelte kræver særskilte billetter
Hvordan: Læs mere, og se det fulde program her

Del artikel

Andre læser også