Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Maden er lækker og Instagram-worthy: Fars Dreng åbner på Bryggen

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto Fars Dreng Facebook
Foto Fars Dreng Facebook

Er du også i underskud af vafler, chiagrød og ultra pæne avocado-madder – så frygt ikke meget længere.

Den populære Instagram-favorit, Fars Dreng, udvider nemlig med endnu en café på Islands Brygge.

Læs også Autentisk streetfood med nye madboder: Broens Gadekøkken genåbner d. 5. juni

Foto Fars Dreng Facebook

Startede som et eksperiment

Selvom Fars Dreng idag er meget eftertragtet, startede hele projektet som en god ide mellem en far og en søn.

De ville nemlig gerne åbne en café, der på alle måder repræsenterede det bedste København har at byde på, og det har været en realitet siden sommeren 2015.

De har nu to caféer i Indre by: én i Ny Adelgade og én i Rosengården – og altså lige om lidt en til på Bryggen i det nye A-House CPH.

“Vi er så glade og stolte over endelig, at kunne løfte sløret for vores nyeste tiltag: VI ÅBNER PÅ ISLANDS BRYGGE.

Bryggen kan derfor glæde sig til vores kærlighedsvafler, chiagrød, croque’s, madder og alle de andre lækre ting på kortet i slut juli/start august.

Vi glæder os ubeskriveligt meget til at byde jer velkommen i vores nye café,” skriver de på Instagram.

Læs også Udvider med endnu en ølbar: Danmarks bedste bryghus åbner bar på Bryggen

Foto Fars Dreng Facebook

Byens Bedste Brunch

Fars Dreng har længe været meget besøgt blandt københavnerne og med god grund.

Både i 2017 og 2018 vandt de nemlig prisen for Byens Bedste Morgenmad/Brunch hos AOK.

Menuen alle steder er lavet fra bunden og med friske, sæsonbetonede råvarer, og de serverer både morgenmad og frokost alle ugens dage.

Hvad: Fars Dreng åbner ny café
Hvor: A-House CPH, Islands Brygge 79a, 2300 København
Hvornår: Slut juli/start august

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også