Skåååål: Urban madoase inviterer til rosé-banko under åben himmel

Tag vennerne under armen og styr mod BaneGaarden!
Den urbane madoase i Sydhavn er klar med en stribe sommer-events, der lyder usandsyngligt hyggelige.
Fem dage i juli kombineres to klassikere på stedet – nemlig rosé og banko.
Det betyder, at du 13., 19., 20., 26. og 27. juli kan kæmpe om sjove præmier sammen med vennerne, mens I drikker kølige, lyserøde dråber under åben himmel.
En tur på landet midt i byen
Hvis man vil være med til rosé-banko, koster det 150 kroner – og så får man to bankoplader i den ene hånd og et glas vin i den anden.
Arrangementerne foregår i Vildhave Nord midt mellem hønsegård og bistader, så det føles lidt som at komme en tur på landet, selv om du befinder dig her i København.
Alle fem events begynder klokken 17.30 og varer til klokken 19.00, og der er indlagt en pause undervejs, så man kan forsyne sig med mere at drikke, hvis halsen er tør, eller mad til den knurrende mave.
Læs mere og køb billet her.
Hvad: Banko og rosé
Hvor: BaneGaarden, Otto Busses Vej 45a, København SV
Hvornår: 13., 19., 20., 26. og 27. juli 2022