Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Sol, sport og sommerlækkerier: Magasin forvandles til sommeroase

Af Freja Dumont

Med Krinsen i midten og sine mange historiske bygninger er Kongens Nytorv et af byens smukkeste torve, og her er altid massevis af både københavnere og turister at finde.

Denne sommer er der ekstra god grund til at lægge vejen forbi Kongens Nytorv, for i tre måneder forvandles stedet til en lækker sommeroase med sjove aktiviteter.

Det er Magasin, der fra d. 17. maj – d. 18. august disker op med sommerstemning til en festival af aktiviteter for både de festlige sjæle og aktive typer til madentusiasterne og familiens yngste.

Summer Party på Kgs. Nytorv  

Find sommerdresset frem, ring til vennerne og sæt kursen mod Kongens Nytorv, når sommerklubben skydes i gang med en kæmpe sommerfest d. 17. maj kl. 15 på pladsen foran Magasin på Kongens Nytorv. 

Her kan du forkæle dig selv med velsmagende is fra AURORA, der serverer 1.000 gratis is, og slukke tørsten med forfriskninger fra Chandon Garden Spritz. 

Hvis du er i humør til lidt konkurrence, kan du udfordre vennerne til et slag stangtennis i samarbejde med Björn Borg eller blot falde hen og nyde sommervejret i Magasins stribede strandstole. 

Alt imens DJ’ens sprøde toner vil fuldende den festlige sommerstemning.

Is, stangtennis og kreative dage 

På Kongens Nytorv har Magasin teamet op med AURORA, kendt fra blandt andet Alice og Københavns Bageri, for at bringe dig lækker is af den højeste kvalitet hele sommeren hver dag kl. 11-21. 

AURORA vil bl.a. give den klassiske “Sunday-is” en nyfortolkning, som du ikke må gå glip af. 

Du kan også samle vennerne til en omgang stangtennis og nyde en forfriskende juice fra Joe & the Juice, når Magasin inviterer til Play Days with Tennis & Juice hver lørdag fra kl. 11-15. 

Skal de kreative evner udfoldes, kan du hver søndag fra kl. 11-15 komme til Creative Crafting Days.

Her kan du slappe af i en liggestol, mens børnene fordyber sig i en limiteret malebog med motiver fra Magasins sommerkampagne eller laver flotte perlearmbånd. 

Og bliver sommervarmen for intens, kan I altid køle af med lækkerier fra AURORA.

Sommeroasen åbner midt i byen

Lige i tide til de varme solskinsdage åbner Magasin dørene d. 1. juni til Københavns helt nye sommeroase og samlingssted.

I stormagasinets Summer Garden på 2. sal kan du nemlig, helt uforstyrret fra byens larm, nyde lækre snacks og sommervin i solen eller blot tage et velfortjent hvil i smukke omgivelser, som blandt andet New Works skaber rammerne for.

Hver onsdag kan du opleve sommerstemningen på stedets terrasse og smage de lækre pizzaer fra Juli Pizzeria eller lækre sandwiches fra Abrikos

Til et skylle maden ned kan du få et dejligt, koldt glas vin på den nyindrettede terrasse, når Magasin hele sommeren inviterer til Summer Sips with Abrikos hver fredag kl. 16-21. 

Find din plads i byens nye sommeroase midt i Magasin og tag et velfortjent afbræk fra byens trængsel. 

Hold dig opdaterer på alle sommerens aktiviteter i Magasin lige her.

Del artikel

Andre læser også