Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Julemagi på toppen: Gløgg, kakao og grillede skumfiduser under åben himmel

IMG_0442-scaled
Foto Mathilde Mågård Hansen

December er på (næsten) alle måder en hyggelig måned, men tro det eller ej – vi har faktisk fundet en måde, hvor du kan gøre den endnu mere skøn.

På toppen af Nørreport findes nemlig et sted, hvor du hele julen kan lave dine egne s’mores, drikke varm hjemmelavet gløgg eller slubre varm kakao med flødeskum.

Alt sammen omgivet af smukke julelys og skøn udsigt over København.

Det er altså ren julemagi.

Foto PR

Nyd udsigten

Julehyggen breder sig lige så stille over byen, og uanset om du er på juleudflugt mandag, tirsdag eller endda i weekenden, så er der virkelig god grund til at lægge vejen her forbi.

På toppen af Scandic Nørreport finder du baren Level Six, der igen i år er gået ‘all in’ på jul.

Til daglig laver de virkelig lækre cocktails, men her i december står den på julehygge fra øverste hylde.

Level Six finder du på sjette sal, og de er indehavere af en fantastisk udsigt over København.

Foto Mathilde Mågård Hansen

Du kan både tage plads indenfor i en af de bløde sofaer, eller du kan rykke ud på tagterrassen, hvor der er dækket op med bænke, gran, julelys, bløde skind til bagdelen og masser af varmelamper, så du kan holde varmen.

Udsigten taler for sig selv, og som en sjov lille gimmick kan du måske se, om du kan gætte lokationen på alle de tårne, som du kan spotte i horisonten.

Vi kan afsløre så meget, at et af dem er Rundetaarn – resten må du selv give dig i kast med.

Foto PR

Grill dine egne skumfiduser

Nu skal der jo ikke gå ren historie i den – du skal også have noget lækkert i maven.

Som noget helt særligt i december byder Level Six på hjemmegrillede s’mores, hvor du får din egen lille grill ned til bordet med tilhørende skumfiduser og chokoladekiks, og så er det ellers bare med at gå i krig.

Du bestemmer selv, hvor grillede dine skumfiduser skal være, men vi lover gerne, at næsten uanset hvad kommer det til at smage himmelsk!

Hertil kan der bestilles varm kakao med en ordentlig klat flødeskum ovenpå.

Et s’mores kit til to personer koster 149 kr.

Foto Mathilde Mågård Hansen

Virkelig lækker gløgg

Er du mere til klassisk rød gløgg og skumfiduser, klarer de også den.

Level Six laver selv deres gløgg, som består af rødvin, rom, en smule saft, masser af julekrydderier og naturligvis nødder og rosiner i bunden.

Som noget nyt i år har de også fået en hvid alkoholfri gløgg på menuen, og den skal da helt sikkert prøves.

Intet er lige så kedeligt som kold gløgg, og derfor kommer gløggen her også i en kande, som holdes varm, hvis det skulle blive en kold december.

Gløgg og tre æbleskiver med syltetøj og flormelis koster 138 kr.

Du kan grille skumfiduser, spise æbleskiver og drikke hjemmelavet gløgg eller varm kakao med flødeskum alle ugens dage fra kl. 12 helt frem til jul.

Læs mere om Level Six her.

Hvad: Level Six
Hvor: Scandic Nørreport, Frederiksborggade 18, 1360 København K
Hvornår: Hele julen. Åbent søndag-onsdag fra kl. 12-23, torsdag kl. 12-00 og fredag og lørdag fra kl. 12-01. Sidste udskænking 30 min. før lukketid

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.