Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Magisk vinterrige: Omrejsende lysfestival kommer til hovedstaden

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Lysfestivalen Lumagica kommer til Rødovre. Foto: PR
Lysfestivalen Lumagica kommer til Rødovre. Foto: PR

Du har formentlig hørt om Copenhagen Light Festival, som efterhånden er blevet en tradition i København i februar.

Men denne vinter popper endnu en lysfestival op i hovedstaden.

Det er den omrejsende begivenhed Lumagica, som havde premiere i Aabenraa sidste år og blandt andet har kunnet opleves i Ringsted og Malmø, der nu har kurs mod Rødovre.

Espelunden i Rødovre vest for København danner i perioden 5. februar til 6. marts rammen om Lumagica.

Glimtende frost og is

Lysfestivalen tager dig med på en 1,1 km lang gåtur gennem et lysende vinterunivers.

Temaet er “Frozen Kingdom”, og du kan således forvente at blive mødt af et stort vinterrige, der blandt andet byder på en fem meter høj isdronning, Livets Træ, fortidens dyr, isfolket og den afskyelige snemand.

Foto: PR, Lumagica.

Lumagica er både for børn og voksne, og undervejs på ruten kan man tage en pause og købe snacks, mad samt varme og kolde drikke.

Festivalen er åben på følgende tidspunkter:

Hverdage kl. 16.30-20.30
Fredage kl. 16.30-21.30
Lørdage kl.16.00-21.30
Søndage kl. 16.00-20.30

Børnebilletter koster 55 kr. og er for børn i alderen tre til 12 år. Voksenbilletter koster 129 kr.

Børn i alderen nul til to år kommer gratis ind.

Billetter kan købes på lumagica.dk.

Hvad: Lumagica
Hvor: Espelunden, Rødovre
Hvornår: 5. februar til 6. marts 2022

Del artikel

Andre læser også