Vild lodtrækning til FCK: Verdensstjerner kommer i Parken
Det bliver de forsvarende Champions League-mestre, som FCK skal møde i ottendedelsfinalen i Champions League i februar.
Det blev resultatet af lodtrækningen til næste runde i Champions League, hvor Manchester City blev trukket op af bowlen.
Spillede 0-0 sidst i København
Dermed kan Parken se frem til et vildt gensyn med superstjerner Erling Haaland, Jack Grealish, Phil Foden, Rodri og mange flere.
FCK mødte Manchester City i gruppespillet i Champions League i sidste sæson. Her spillede man 0-0 på hjemmebane, mens FCK tabte 5-0 på udebane.
FCK starter på hjemmebane mod City.
Her i København kan man godt håbe på, at Manchester City fortsætter med at spille under vanligt niveau. De har de seneste uger tabt en del point i topstriden i Premier League.
I weekenden var man foran 2-0 mod Crystal Palace, som i overtiden hentede 2-2 mod de ellers suveræne engelske mestre.
Opdateres