Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mange gratis kulturevents: Lækker torsdagsbar popper op flere steder i København

Af Sine Bindslev
Foto PR
Foto PR

Du skal glæde dig til august, som bliver en festlig og kulturel måned.

Hver torsdag vil Københavns Kulturkvarter nemlig invitere til pop-up torsdagsbarer på fem udvalgte pladser omkring Slotsholmen.

Det drejer sig om Bryghuspladsen, Byhaven på Københavns Museum, Gammel Strand, Thorvaldsens Plads og Bibliotekshaven, som alle sammen inviterer til kolde drinks, spændende oplæg og sommerlige toner.

Foto: Thorkild Jensen

Chill-out med drinks, liggestole og DJ

Der er mange spændende ting at opleve, når der inviteret til torsdagsbar i Kulturkvarteret.

Hus Bryghuset ved Blox og Dansk Arkitekturcenter vil de gerne give dig muligheden for at sippe drinks, mens du quizzer om fede præmier til lyden af sprød musik.

Du kan også se fotoudstillingen “Fang din by” eller deltage i Kulturkvarterets online quiz samt en quiz om de omkringliggende seværdigheder, mens du smovser lidt godter fra snackbaren.

Er du mere til chill-out stemning, så kig forbi Københavns Museum, der byder velkommen i deres gårdhave med en pop-up bar med kolde drikkevarer og snacks i liggestole. Her vil de gå tilbage i tiden og spille musik fra 90’erne og holde temafest med sømænd.

Der bliver også shaket sommerdrinks og stillet liggestole frem med udsigt ud til kanalen i den hyggelige gårdhave hos Kunstforeningen Gammel Strand. din torsdag.

Fra klokken 17-17.30 vil den internationalt anerkendte fotograf og visuelle aktivist, Zanele Muholi, give en introduktion til sin egen udstilling.

Foto PR

Italiensk og tegneundervisning for begyndere

Er du vild med Italien, så læg vejen forbi Thorvaldsens Museum til italiensk for begyndere.

Museet er opkaldt efter billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, der som ung tog til Rom og endte med at bo der i 40 år.

Bertel var en rigtig livsnyder, som elskede musik, drinks og kunst, så selvfølgelig skal torsdagsbarerne være i hans ånd.

Hver torsdag i august kan du få et glas italiensk vin eller øl, lytte til italienske toner fra anlægget, imens du gratis kan finpudse dine tegnekundskaber, hvor den dygtige tegnelærer Henrik Leach, står klar med spidsede blyanter og gode tegneråd.

Bibliotekshaven. Foto PR

Kom også forbi Slotsholmens lille oase, hvor du både kan opleve Folketinget, Dansk Jødisk Museum, Krigsmuseet, Teatermuseet i Hofteatret og Det Kgl. Bibliotek.

Du kan opleve lidt af hvert til torsdagsbarerne i den hyggelige historiske Bibliotekshave.

Der er blandt andet mulighed for at møde en museumsbetjent, høre spændende fortællinger fra en museumsdirektør og deltage i quizzer.

Er du til poesi, skuespil og musik vil du den sidste torsdag i august kunne opleve optrædener fra Det Kgl. Biblioteks sensommer-scene.

Hvad: Torsdagsbar i Kulturkvarteret
Hvor: Bryghuspladsen, Stormgade 18, Gammel Strand 48, Bertel Thorvaldsens Plads 2 og Bibliotekshaven
Hvornår: Hver torsdag i august fra kl. 16-19
Hvor meget: Fri entré
Hvordan: Se mere her.

Del artikel

Andre læser også