MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

For alle små fartdjævle med benzin i blodet: Mange sjove aktiviteter på imponerende bilmuseum

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Nu begynder børnenes efterårsferie endelig.

På trods af en lang række fridage, kan det godt være lidt svært at gennemskue, hvad man egentlig skal bruge tiden på.

Vi har derfor fundet en oplevelse, som helt sikkert vil være et hit for både store og små – særligt dem, der godt kan lide fart over feltet.

Foto PR

Forskellige eksklusive køretøjer

Sidste år åbnede der et nyt museum i Lyngby.

Nemlig Classic Car House, der er et kombineret bilmuseum, bilhotel, værksted og bilforhandler med tilhørende restaurant.

Her kan man gå på opdagelse blandt et hav af klassiske køretøjer i de gennemført renoverede haller, som tidligere husede et landbrugsmuseum.

Her er tale om veteranbiler og eksklusive køretøjer, hvor alt fra Chevrolet Corvette C1 til Mercedes-Benz 300SL med “mågevinger” står udstillet i to etager.

Som besøgende kan man slentre rundt mellem bilerne og drømme om at blive budt på en køretur, og ved flere af dem kan man se små videoer, hvor ejerne fortæller om deres kærlighed til køretøjerne.

Man kan desuden fordybe sig i detaljer som kølerfigurer, ligesom man kan designe sin egen bil i den interaktive del af udstillingen.

Foto PR

Efterårsferie for børn

Fra den 12. til og med den 20. oktober arrangerer Classic Car House flere sjove events for hele familien.

I kan bl.a. tage på skattejagt blandt udstillingens mange biler og finde dyrenes yndlingsbiler.

Kun ved hjælp af lidt hints om bilerne, kan I finde de rigtige svar. Undervejs bliver I sammen klogere på de klassiske biler, og finder I skatten, venter der en fin præmie.

Alle dage i efterårsferien kan I også høre spændende historier om udvalgte biler.

Det sker hver dag kl. 11, 12 og 13, og dagens biler annonceres over højtaleren 10 minutter før.

Vil I gerne lære endnu mere om de flotte og meget imponerende biler, så skal I tage med på rundvisning, der finder sted kl. 14 alle dage i efterårsferien.

Lyt til de dragende fortællinger og historier, oplev udvalgte ikoniske biler og få hemmelige anekdoter og sjove facts med hjem.

Prisen for rundvisning er 70 kr. oveni entréprisen og skal bookes på forhånd via linket her.

Du får motorolie i blodet, hvis du bruger en dag på Classic Car House, hvor de også har et helt Le Mans bilhotel. Foto: CCH

VRUUUM!

Bilerne er uden tvivl flotte at kigge på, men vil du også gerne opleve dem i ‘levende live’?

Så er der også mulighed for det i efterårsferien.

Klokken 13 mandag til fredag kan du nemlig opleve nogle af de vildeste klassiske biler blive startet op i Bilhotellet.

Der fortælles unikke historier om bilen, og du kan samtidig høre om det fantastiske 24 timers-løb, Le Mans.

Skal der endnu mere fart over feltet, så skal du tage ungerne med op på hotellets 2. sal.

Her kan I sammen slippe kreativiteten løs og bygge jeres egne biler af LEGO eller tegne dem med farveblyanter.

Entrébilletten til Classic Car House koster 140 kr. for voksne og 70 kr. for børn mellem 5-11 år. Børn under 5 år er gratis.

Læs mere om efterårsferieprogrammet hos Classic Car House på deres hjemmeside her.

Hvad: Classic Car House
Hvor: Kongevejen 79-85, Kgs. Lyngby
Hvornår: Åbent hele efterårsferien fra 12. til 20. oktober

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien