Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Markerer 35 års jubilæum: A-ha laver helt særlig koncert i København

Af Redaktionen
PR-foto
PR-foto

Det legendariske norske band a-ha markerer 35-års jubilæet for udgivelsen af debutalbummet med en tour!

A-ha med den karismatiske frontmand Morten Harket (vokal), Magne Furuholmen (keys) og Pål Waaktaar-Savoy (guitar), spiller hele albummet der bla. indeholder de tre kæmpe hits “Take On Me”, “Hunting High And Low” og “The Sun Always Shines On T.V.” når de gæster Royal Arena næste år.

Det sker 21. november 2020.

Nyheden om, at a-ha ville fremføre debutalbummet Hunting High And Low live kom uventet.

Magne Furuholmen, Morten Harket og Pål Waaktaar-Savoy har aldrig været bange for at revidere deres kollektive fortid – MTV Unplugged-turnéen i begyndelsen af 2018 mere end demonstrerede, at deres sange kunne få nye indpakninger og forblive effektive som nogensinde før.

Hylder singlen og albummet

Men at tage et helt album – et så kendt – og forblive tro mod dets ånd er dristigt.

I oktober 2010, fik bandet dog en smagsprøve på netop det, da albummet blev fremført to gange: først i Oslos Konserthus og derefter i Londons Royal Albert Hall på 25-årsdagen for ”Take On Me”-singlens gennembrud på de britiske hitlister.

Men nu markerer a-ha 35-års jubilæet for udgivelsen af den originale version af “Take On Me”, der udkom den 19. oktober 1984 til et beskedent salg på blot 300 eksemplarer, med en turné, der hylder singlen og albummet der fulgte efter.

Billetsalget starter fredag 8. november kl. 11.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk

Del artikel

Andre læser også