Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Tidligere landsholdspiller bag: Åbner endnu et surdejspizzeria i København

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR, Instagram
Foto PR, Instagram

Engang var Martin Albrechtsen et sandt monster på en fodboldbane.

En af de allerstærkeste fodboldspillere i dansk fodbold, som både nåede at spille på landsholdet, i Premier League, FC København og Brøndby.

I sommer gik han dog i en ny retning, da han var med til at åbne surdejspizzeriaet, Pappa Pizza, på Vesterbrogade.

Nu åbner Pappa Pizza allerede deres andet pizzeria i København.

Pappa Pizza på Vesterbro. Foto PR, Instagram

Med pasta og stor udendørs terrasse

Pappa Pizza er på kort tid blevet en succes på Vesterbro, og allerede i næste uge udvider de med pizzabar nummer to.

Den kommer til at åbne på Amagerbrogade 192 i lokalerne, der tidligere tilhørte Nordic Noodle.

Hos Pappa Pizza kan du vælge imellem 13 napolitansk inspirerede pizze, men pizza bliver ikke det eneste på menukortet hos den nye pizzarestaurant på Amager.

“Vi går efter en mere ‘restaurant vibe’. Vi får også en håndfuld hjemmelavede pastaretter.

Derudover bliver restauranten meget større end den på Vesterbro.

Indenfor får vi ca. 30-40 siddepladser, og udenfor bygger vi en kæmpe terrasse med endnu flere siddepladser,” fortæller Martin Albrechtsen til MigogKbh.

Martin Albrechtsen. Foto PR, Instagram

Drik billige drinks

Det hele lyder skønt, men det er ikke de eneste gode nyheder ved den nye pizzarestaurant.

De får nemlig også lækre drinks og billig vin.

“Vi kommer til at sælge et ordentlig glas hvidvin til bare 65 kroner,” fortæller Martin Albrechtsen.

Pappa Pizza åbner på Amagerbrogade mandag d. 26. februar.

Se hele menukortet og læs mere på deres hjemmeside her.

Hvad: Pappa Pizza åbner på Amager
Hvor: Amagerbrogade 192, 2300 København S
Hvornår: Åbner officielt mandag d. 26. februar

Del artikel

Andre læser også