Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Massiv efterspørgsel: Nu afslører Gilli dato for ny koncert

Gilli har planlagt en kæmpe fest i København. Foto: PR
Gilli har planlagt en kæmpe fest i København. Foto: PR

Da Gilli annoncerede sin store koncert i Royal Arena, gik det stærkt.

Billetterne blev revet væk i højt tempo, og nu åbner han derfor endnu en koncert i København lørdag den 19. december 2026.

Den ekstra koncert kommer oven på en massiv interesse for den første annoncerede aften, og det understreger endnu en gang, hvor stor en magnet Gilli er blevet på den danske livescene.

I mere end ti år har Gilli været blandt de mest dominerende navne i dansk musik. Med over 2 milliarder streams har han sat sig tungt på hitlisterne og cementeret sin position som en af landets største artister inden for sin genre.

Hans liveformat har de senere år vokset sig tilsvarende stort. Da han i 2024 indtog Orange Scene på Roskilde Festival med sin nattekoncert, blev det af mange kaldt et historisk øjeblik.

Berlingske beskrev koncerten som “et minde til en hel generation”, mens Politiken gav seks hjerter og kaldte den “en pophistorisk triumf”.

Royal Arena-koncerterne bliver blandt de største i Gillis karriere til dato og kommer samtidig, mens han gør klar til at udgive sit nye album Verden Er Din i sommeren 2026.

Publikum kan derfor se frem til to decemberaftener i København med både nye sange og de store hits, der har gjort Gilli til et fast navn på toppen af dansk musik.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.