Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Bliver forrygende: Matadors stærke kvinder samles igen til live-talkshow i København

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: Eddie Michel
Foto: Eddie Michel

Hele Danmark har kendt dem som Ingeborg, Agnes, Maude og Vicki, siden de i slutningen af 1970’erne kunne opleves sammen i Matador for første gang.

Nu samles Ghita Nørby, Kirsten Olesen, Malene Schwartz og Sonja Oppenhagen igen til en fornyet snak om tv-serien, der står mange danskere nær.

Lørdag 18. marts går Matadors stærke kvinder på scenen på Nørrebro Teater, hvor de har takket ja til endnu en gang at samles i et live-talkshow, og salen forventes at blive fyldt med fans af serien.

Det er anden gang, Matador-kvinderne optræder sammen på denne måde, og er du Matador-entusiast, kan du godt begynde at glæde dig.

Første gang var 2. november 2022, hvor showet “En aften med de stærke kvinder fra Matador” fik en forrygende modtagelse af publikum og blev storrost efterfølgende.

De stærke kvinderoller

Når Ghita Nørby (Ingeborg Skjern), Malene Schwartz (Maude Varnæs), Kirsten Olesen (Agnes Jensen) og Sonja Oppenhagen (Victoria ”Vicki” Hackel/Arnesen) indtager Nørrebro Teaters skrå brædder, er det for at snakke om stærke kvinderoller.

I dag snakker man ofte om, at der ikke er mange stærke roller til kvinder på film og tv, og det må derfor siges, at Erik Balling og Lise Nørgaard var på forkant med tiden, da de skrev Matador for knap 50 år siden.

Serien, der blev vist på Danmarks Radio i årene 1978-1982, viser flere kvinder, der træder i karakter og viser viljestyrke.

Du husker sikkert, hvordan Maude Varnæs undervejs i serien gennemgik en stor udvikling, og Agnes Jensen tog springet fra at være “dum i hovedet”, som hun selv sagde det, til at blive direktør for Skjerns Magasiner.

Ligeledes gjorde grisehandlerens datter, Ingeborg Skjern, indtryk på mange, da hun blev en af byens fineste damer og endte som svensk konsulinde, og Vicki Arnesen var ikke blot hustru til en af Korsbæks absolutte spidser, men ad omveje fandt hun sit rette kald som lærerinde på Latinskolen hos Frk. Mikkelsen.

Kernen af karaktererne

Inspiration var der masser af i Matador, og det vil der med garanti også være på Nørrebro Teater 18. marts.

Denne aften er det filmanmelderne og forfatterne Christian Monggaard (Information) og Jacob Wendt Jensen (Jyllands-Posten), som interviewer Ghita Nørby, Kirsten Olesen, Malene Schwartz og Sonja Oppenhagen live på scenen.

Nu samles Matadors stærke kvinder igen. Foto: Eddie Michel

Her kommer snakken blandt andet omkring skuespillernes liv med Matador og samarbejdet med afdøde Lise Nørgaard og Erik Balling, som sammen skabte den ikoniske tv-serie på Nordisk Film i Valby.

Udover emner som kvindernes respektive roller og arbejdet med at finde ind til kernen af karaktererne vil publikum høre om, hvad Matador har givet Ghita Nørby, Kirsten Olesen, Malene Schwartz og Sonja Oppenhagen med i bagagen, i deres videre karrierer på både scene, film og naturligvis tv.

Vil du ikke gå glip af “Endnu en aften med de stærke kvinder fra Matador”, er det nu, du skal sikre dig en billet.

Prisen er 420 kroner, og billetter til showet på Nørrebro Teater kan købes LIGE HER.

“Endnu en aften med de stærke kvinder fra Matador” kan desuden opleves på Værket i Randers søndag 19. februar, i Musikhuset i Esbjerg søndag 5. marts samt i Ringsted Kongrescenter søndag 19. marts.

Hvad: “Endnu en aften med de stærke kvinder fra Matador”
Hvor: Nørrebro Teater, Ravnsborggade 3, København N
Hvornår: Lørdag 18. marts 2023 kl. 20.00
Hvordan: FIND BILLETTER HER

Del artikel

Andre læser også