MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Med lækker rooftopbar og asiatisk restaurant: Nyt hotel har slået dørene op i København

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Efter Papirøen lukkede som madmarked tilbage i 2017, har der været gang i byggeriet.

Her skulle nemlig bygges lejligheder, en svømmehal og et hotel endda.

Sidstnævnte er nu åbnet, og det har fået navnet 25hours Hotel København Paper Island.

Hotellet er det andet 25hours-hotel i København.

Det første finder du på Pilestræde i Indre By, og er du fan af deres smukke indretning, så vil du helt sikkert også elske deres nye hotel på Papirøen.

Foto PR

Kendt fra andre storbyer

Det nye hotel med 128 værelser på Papirøen – blot et par minutters gang fra Nyhavn – er det 16. 25hours-hotel på verdensplan.

Udover København er de nemlig også til stede i andre storbyer son Wien, Paris, Firenze og i Dubai.

25hours Hotel København Paper Island ligger på den ‘rolige’ side af Nyhavn – dog stadig med Broens Gadekøkken tæt på, og derfor henvender hotellet sig mest til gæster, der ønsker en overnatning uden byens livlige puls.

Det anerkendte svenske branding- og designbureau, Stylt, står bag hotellets interiør og inspireret af Skandinaviens sommerhusidyl er æstetikken præget af lyse farver og træelementer.

Men hvad er egentlig inspirationen bag dette skandinaviske paradis midt i København?

Hotelrestauranten Tiger Lily. Foto PR

Svaret ligger i ‘Papirøen’.

Trods navnet er øen ikke en traditionel ø, men dens placering ved vandet giver alligevel associationer til ferie og afslapning.

Derfor har det skandinaviske sommerhusliv været en central kilde til inspiration for hotellets design.

Så når du træder ind på dette hotel, er det ikke kun til et ophold i Københavns travle centrum – det er en rejse til en dansk ø, hvor ro og velvære er nøgleordene.

Tiger Lily. Foto PR

Asiatisk gastronomi

På alle gode hoteller hører sig også en lækker hotelrestaurant – det er efterhånden mere reglen end undtagelsen.

Restauranten Tiger Lily byder på en kulinarisk rejse gennem Asien med eksotiske retter som ‘Pulled noodles’ og ‘Pork belly burnt ends’.

Inspireret af kontinentets bouquet af aromaer og levende farver er restauranten det perfekte sted at nyde innovative opskrifter i en spændende atmosfære.

Fællesborde, siddepladser langs disken og frit udsyn til det åbne køkken sætter prikken over i’et og giver en følelse af fællesskab i den asiatiske gæstfriheds ånd – uanset om det er til frokost eller middag.

Tiger Lily er ikke kun åben for hotellets gæster, så du kan også sagtens booke bord, selvom du kommer udefra.

Foto Daniel Rasmussen

Rutineret hold bag ny rooftop-bar

Når du har spist lækker mad hos Tiger Lily, kan du passende tage en tur op på rooftop-baren.

Her har det tidligere hold bag cocktailbaren Ruby åbnet en ny bar under navnet ‘Victory’.

Ruby er desuden den eneste danske cocktailbar, der er at finde på den prestigefyldte liste, 50 Best Bars.

På Victory henter de inspiration fra britiske pubs, hvor de kombinerer Guinness med varm service og sæsonbaserede cocktails.

Ligesom Tiger Lily er Victory også åben for alle, og tager de bare en lille smule af deres høje niveau med fra Ruby, kan du helt sikkert forvente cocktails i verdensklasse.

Bemærk at cocktailbaren kun er åben onsdag til søndag fra kl. 17-00, og aldersgrænsen er 21+.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien