MigogKbh Nyt 👋

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.📆💎
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh. 🍣🎺
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.💰👌

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ny genåbningsaftale på plads i nat: Her er de vigtigste punkter

Af Michael Qureshi

Et flertal af partierne i Folketinget blev lidt over midnat enige om en udvidet model af den store genåbningsaftale.

I princippet betyder det, at stort set alt i landet må åbne lige bortset fra nattelivet.

Ellers åbner alle idræts- og fritidsaktiviteter, der ikke var åbne før – og det samme gælder for indendørs facitiliteter i eksempelvis forlystelsesparker og zoologiske haver.

Det betyder også, at svømmehallerne igen må åbne saunaerne, og at musikskolerne igen må åbne for sangundervisning, også for voksne.

Samtidig bliver der åbnet for fuldt fremmøde på både ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.

Her er det hurtige overblik over de vigtigste punkter

Coronapas skal udfases

Corona-passet vil efter planen begynde at blive udfaset i juni.

I august skal aftalepartierne diskutere, hvilke konsekvenser, det skal have for passet, at alle borgere, der ønsker det, er færdigvaccinerede.

Samtidig lempes reglerne, så man fra 21. maj ikke længere behøver at vise coronapas ved indgangen til biblioteket eller til foreningsidræt.

Man vil dog stadig skulle have et gyldigt coronapas.

Mundbind udfases

Kravet om brugen af mundbind vil blive udfaset efter samme model som corona-passet.

Mundbind vil altså efter planen senest være udfaset i august, når alle over 16 år ifølge vaccinationskalenderen er vaccineret. Der fremlægges en plan for udfasningen i juni.

Mere åbnes op i idræts- og kulturliv

Alle resterende idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter kan fra 21. maj få lov at genåbne helt med krav om fremvisning af coronapas.

Der åbnes også for sangaktiviteter i blandt andet foreningslivet og på musik- og kulturskoler.

Desuden åbnes for indendørs faciliteter i forlystelsesparker, zoologiske haver, aftenskoler samt lege- og badelande.

Uddannelser genåbner yderligere

Der åbnes for 100 procent fremmøde for alle de resterende elever på landets ungdoms- og voksenuddannelser og for studerende på videregående uddannelser.

Dette gælder fra 21. maj.

Genåbningen sker på samme vilkår som tidligere genåbninger.

Udfasning af hjemmearbejde

Udfasningen af hjemmekontorer skal ske i tre faser.

Fra 21. maj kan 20 procent vende tilbage, mens det bliver sat op til 50 procent 14. juni, hvor alle over 50 år ventes at have modtaget mindst et stik mod coronavirus.

Fra 1. august er det ifølge aftaleteksten planen, at 100 procent vil kunne vende tilbage til arbejdspladsen.

Du kan selv læse hele aftaleteksten her