Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Mexi-favorit udvider i København: Zócalo åbner på Nørrebro og Frederiksberg

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Har du været i Tivoli Food Hall, så har du måske allerede stødt på Zócalo og deres sunde, mexicanske fastfood.

På trods af et svært 2020 vælger de at udvide forretningen, og åbner nu to nye restauranter på henholdsvis Nørrebro og Frederiksberg.

Den første åbner på Nørrebros Runddel på onsdag d. 7. oktober – og de fejrer det naturligvis med 100 gratis burritos til de første gæster.

Foto PR

Udvider på trods af Corona

Det er blot et år siden, at det danske Zócalo-makkerpar overtog deres første restaurant i Tivoli Food Hall.

Selvom Zócalo er en relativt ny spiller på det danske marked, så har mexi-måltiderne i mange år været populære i Sverige, hvor kæden har 15 restauranter.

Den danske duo, Søren Skydt-Nielsen og Jimmy Seide Petersen, har købt en såkaldt master franchise, der giver dem rettighederne til at åbne Zócalos restauranter i Danmark.

Tydeligt hul i markedet

På trods af et år, som har været påvirket af Corona, har der ikke været tvivl om, hvorvidt det var klogt at udvide netop nu:

”Da vi købte rettighederne til Zócalo i Danmark, var det fordi, vi så et tydeligt hul i det danske fastfoodmarked – og responsen fra vores gæster igennem det seneste år har bekræftet, at vores fornemmelse var rigtig.

Vi laver kvalitetsmad med sunde råvarer og masser af smag, og vi er stadig overbeviste om, at der er potentiale til at skabe en af landets største fastfoodkæder,” siger Søren Skydt-Nielsen.

Det er desuden en erfaren duo, som har fået Zócalo-konceptet til Danmark.

Søren Skydt-Nielsen og Jimmy Seide Petersen kan tilsammen trække på 50 års erfaring fra restaurations- og servicebranchen, og de har begge solid erfaring med franchisedrift fra kæder som McDonald’s, Shell og 7-Eleven.

Læs også Overset mexi-perle: Her får du Københavns bedste tacos til prisen

Søren Skydt-Nielsen og Jimmy Seide Petersen bag Zócalo Foto PR

To nye restauranter i København

Zócalo-kæden, der sælger sund, mexicansk fastfood, åbner to nye restauranter i København.

Det erfarne franchise-makkerpar, der står bag konceptets udbredelse i Danmark, kan dermed indfri ambitionerne om vækst i hovedstaden på trods af et år præget af corona-restriktioner.

”Vores første vigtige delmål var at åbne to nye Zócalo-restauranter i 2020 – og det lykkes vi heldigvis med på trods af den krise, Corona generelt har betydet for restaurationsbranchen.

Corona er nyt territorium for os allesammen, men vi føler os faktisk meget optimistiske omkring at få skabt en lønsom virksomhed, som kan ekspandere yderligere over de kommende år,” siger Jimmy Seide Petersen.

Foto Zócalo Facebook

Zócalo serverer sund, mexicansk fastfood med forskellige variationer af kød, ligesom der også er vegetariske, glutenfrie og veganske menuer, og navnet stammer desuden fra det største torv i Mexico City – en af de største pladser i verden.

Onsdag d. 7. oktober åbner døren til den nye restaurant på Nørrebros Runddel, og i december kommer turen til Frederiksberg.

Hvad: Zócalo åbner på Nørrebro med 100 gratis burritos
Hvor: Nørrebrogade 140, 2200 København N
Hvornår: Onsdag d. 7. oktober fra kl. 11

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også