Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Michelin-anbefalet københavnerfavorit lukker: Frontfigur har nyhed i ærmet

Af Rasmus Kramer Schou
Musling Bistro PR Foto
Musling Bistro PR Foto

En af byens bedste fiskerestauranter siger tak for denne gang.

1. oktober 2015 åbnede Kødbyens Fiskebars søsterrestaurant ‘Musling Bistro’ lige ved Torvehallerne.

De har så eminent styr på fisk, skaldyr og andet godt fra det våde element, at Michelinguiden gav dem en såkaldt Bib Gourmand.

En hæder for god mad til en god pris.

Læs også: Her er Københavns Bib Gourmand  restauranter 2019

Musling Bistro PR Foto

Klapper skallen i

Nu klapper Musling så skallen i for sidste gang med et brag nytårsaften.

Muslingefans har altså mulighed for at svinge forbi og sige ordentligt farvel med en god middag, inden de trækker stikket.

Læs også: Her er 6 nye lækre restauranter i København der vil imponere vennerne 

Anders Selmer i midten hos Musling Bistro PR Foto

Og en god nyhed

På trods af de ærgerlige nyheder om Musling Bistro, så har frontmand Anders Selmer også en god nyhed i ærmet.

Han var i sin tid med til at bære Noma frem som blandt andet restaurantchef og sommelier, inden han åbnede Kødbyens Fiskebar.

Og det er netop i Kødbyen, at der kommer gode nyheder.

“Efter 4 dejlige år på Musling Bistro kalder vi alle skaldyrene hjem til Kødbyen for at samle kræfterne til en ny fiske- og skaldyrsbutik, samt et nyt eventspace.

Musling Bistro holder åbent i december og slutter af med et stort kys nytårsaften som det allersidste.

Men der er altså et godt langt farvelkram i vente til dig, der lige skal nå at sige farvel til holdet og lokalet,” skriver Musling på Facebook.

Læs også: Perfekt udsigt og fisk på grillen: Donda er Københavns nye lækre fiskebar

Hvad: Musling Bistro
Hvor: Linnésgade 14
Hvornår: Lukker med 2019

Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også