MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

En køretur værd: Michelin-kok åbner kro og strandhotel lige uden for København

Af Redaktionen

35 minutters køretur.

Det er alt, vi beder om.

Til gengæld byder vi ind med en køretur igennem ægte dansk landskabsidyl, havudsigt og kromad fra øverste hylde. Turen går til Gershøj Kro & Strandhotel.

Fra New York over 2-stjernet Michelin i Malmø til Gershøj

Da Gershøj Kro & Strandhotel slog dørene op efter lockdown, var det med nye ejere, og de kommer med både respekt for sted og omgivelser, men også tårnhøje ambitioner om kromad fra øverste hylde og med et twist.

Gabriel Hedlund og Rune Lindegaard Nielsen er Gershøjs nye ansigter.

Er du gastronomi-aficionado, lyder Gabriel måske velkendt? Gabriel har haft sin egen restaurant i New York, arbejdet på en række toprestauranter i både ind- og udland, senest som køkkenchef for den 2-stjernede Michelin-restaurant Vollmers i Malmø.

Makker Rune er en af kræfterne bag den succesfulde Sushi 2500-kæde.

“Tanken med Gershøjkro var, at vi ikke skulle lave gourmetrestaurant ude på landet, men i stedet gå i dybden med traditioner, som er forbundet med en kro, og specielt Gershøj Kro”, fortæller Gabriel om turen fra bl.a. New York til Gershøj.

MigogKbh tog turen på de 35 minutter til Gershøj, et lille historisk fiskerleje lige ud til Roskilde Fjord – og nøj, hvor vi fik igen.

Klassisk kromad med et twist

Indrømmet, det var forventningens glæde over et godt gedigent kromåltid, som fik os til at sætte kursen mod Gershøj.

Og det skal vi da lige love for, at vi fik.

Gabriel og hans team dyrker signerede dansk-nordiske retter med velkendte kroklassikere og naturligvis med frisk fisk – vi er jo trods alt kun et stenkast fra vandet her.

Kortet byder bl.a. på klassisk smørrebrød med et twist, frisk rødspætte, østers, rørt tatar af kalv og naturligvis wienerschnitzel  – den kører vi i øvrigt gerne mange gange 35 minutter for. Helt i særklasse.

“At gå fra at anrette med små, vilde urter og pincet, som jeg har gjort de sidste 15 år på Michelin-restauranter, til at lave wienerschnitzel, har selvfølgelig været en omvæltning for mig, men vi har virkelig fundet glæden i det simple, som kan være lige så svært,” fortæller Gabriel.

Flueben ud for de tre vigtige hovedingredienser 

Den helt klassiske krooplevelse skal have tre hovedingredienser:  Traditionel kromad, lækre naturomgivelser og med mulighed for blot at gå op ad trappen og lægge hovedet på puden, mæt og veltilpas.

Kroen og strandhotellet er den perfekte kombi for en getaway – du får med det samme associationer til TV 2’s fine “Badehotellet”.

Og med al respekt for Fie, så går vi hellere med Gabriel og hans team.

“Kroen har 149 år på bagen, så helt lige loft og vægge er det ikke. Men det bringer en enorm charme til stedet. Vi har selvfølgelig renoveret og opdateret  vores værelser og bl.a. malet i de klassiske badehotels farver, der gør, at man med det samme trækker tanker tilbage til gamle dage,” fortæller Gabriel om den ægte badehotelsstemning, man får på Gershøj Kro & Strandhotel.

Selskaber i idylliske omgivelser

Udover at kunne forsyne dig med et lækkert måltid mad og autentisk kroovernatning, så rummer Gershøj Kro & Strandhotel nogle rigtig fine selskabslokaler.

Samlet er der plads til lidt over 100 personer, og køkkenet løfter naturligvis en menu til en hver type festlig lejlighed – lige fra brunch til 12 retters gourmetmenu.

Uanset om du skal holde fest eller konference, er rammerne med Roskilde Fjord lige udenfor vinduerne perfekte.

Hvad: Gershøj Kro & Strandhotel
Hvor: Gershøj Havnevej 14, 4070 Kirke Hyllinge
Hvordan: Læs mere og book bord eller ophold her