Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spreder juleglæde: Michelin-kok holder juleaften for 200 gæster i Nørrebrohallen

Af Rasmus Kramer Schou
Christian F. Puglisi. PR Foto
Christian F. Puglisi. PR Foto

Der er gang i den hos Michelin-kokken Christian Puglisi. Han har nok at se til med både Relæ, Manfreds, Bæst, Mirabelle samt den økologiske gård Farm of Ideas.

Her i den travle juletid holder han da også lige et kæmpe julearrangement selveste juleaften.

Det sker sammen med det socialøkonomiske spiseri Send Flere Krydderier. Det gør en forskel hver eneste dag, når de tilbereder og sælger mad med afsæt i etniske minoritetskvinders kogekunst.

Læs også: Byens bedste julemad: Her får du god julefrokost i København

Social jul

Juleaften holder de altså ‘Jul på Den Røde Plads’ og med dansk julemad i Nørrebrohallen – og alle er velkomne. Der er plads til 200 gæster, og man er især velkommen, hvis man måske ikke lige har en invitation til julens fest liggende.

”Julen er en svær tid for mange mennesker, der måske ikke har nogen at holde jul med eller skal holde jul uden deres børn. Og som så mange andre skilsmissefamilier har jeg også prøvet at have en større julekabale, der skal gå op,” fortæller Christian Puglisi.

“Så i år vil jeg lave en juleaften for store og små, hvor vi samles om det gode måltid og danner nye fællesskaber mellem familier, naboer og fremmede.”

Læs også: Guide: De her fede juleting SKAL du opleve i København

Traditionel og utraditionel

Det koster 100 kr. for voksne og 50 kr. pr. barn, børn under 6 år er ganske gratis. Og der er flere muligheder for mad.

Den står selvfølgelig på klassisk julemenu med and, rødkål, sovs, brunede kartofler og risalamande til dessert.

Men der er også mulighed for en mere utraditionel julemenu, nemlig velsmagende, krydrede retter fra hele verden samt lam, vildt og grøntsager fra kokkens økologiske landbrug Farm of Ideas.

Når alle er blevet mætte, bydes der op til dans om juletræet, og børnene får en julegave.

Læs også: Grøn jul: Her kan du spise grøn julemad i København

Programmet er som følger
Kl. 14:00–18:00: Julestue for børn med juleklip, konfekt og julehygge
Kl. 18:00–22:00: Julemiddag
Kl. 22:00:  Glædelig jul og tak for i aften

Hvad: Jul på Den Røde Plads
Hvor:
Den Røde Plads, Nørrebrogade 210
Hvornår:
Fra kl. 14-22
Hvor meget:
Det koster 100 kr. for voksne og 50 kr. pr. barn, børn under 6 år gratis
Hvordan: 
Find billet her

Læs også: Villavej går AMOK i julelys

Del artikel

Andre læser også