Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Michelin-lillebror inviterer til stort krebsegilde i Pumpehusets Byhave

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Arkivfoto
Arkivfoto

På adressen Studiestræde 52 midt i København ligger Pumpehuset, som oprindeligt var en del af byens første vandværk, men i dag fungerer som spillested.

Her går tusindvis af københavnere til koncert hvert år, og i løbet af sommeren er der også musik uden for Pumpehuset. Fra maj til september forvandles det store asfalterede område foran spillestedet til Byhaven, som byder på stribevis af gratis koncerter og sjove arrangementer.

På den anden side af Studiestræde finder man Michelin-restauranten Formel B’s lillebror, Uformel. Et anmelderrost og velbesøgt sted med god mad i uformelle rammer.

Udover næsten at være naboer er Pumpehuset og Restaurant Uformel også gode venner, og derfor går de nu sammen om at holde en fest.

Læs også: Danskerne spiser ude som aldrig før, men flere restauranter går konkurs

På med hagesmækken

Søndag 11. august er der god grund til at iføre sig hagesmæk og en festlig hat, for Uformel kommer på besøg i Byhaven og holder krebsegilde med snaps og massevis af gode sager fra havet.

Svenskerne er mestre i den festlige disciplin krebsegilde, og derfor er arrangementet selvfølgelig inspireret af vores naboer mod øst. I løbet af dagen vil der blive uddelt sanghæfter og spillet op til fællessang, så du kan godt begynde at øve dig på “Helan går” og alle de andre klassikere.

Senere er der live-musik på scenen i Byhaven, men Pumpehuset har endnu ikke afsløret, hvem der optræder.

Gildet begynder kl. 13 og slutter kl. 20, og hele dagen kan der købes snaps, øl, vin og cocktails i baren.

Dagens menu ser således ud:

  • Ceviche m ed chili og ingefær samt friskost
  • Friske kogte krebs og grillede jomfruhummere
  • Salat, aioli og friskbagt surdejsbrød
  • Knækbrød og svensk prästost

Kuvertprisen er 550 kr. eksklusiv drikkevarer, og du kan sikre dig din billet til krebsegildet her.

Hvad: Uformels Krebsegilde
Hvor: Pumpehusets Byhave, Studiestræde 52, København K
Hvornår: Søndag 11. august kl. 13-20
Hvordan: 550 kr. per person . Køb billet her.

Læs også: Kendiskokken Umut åbner ny restaurant med julemad – året rundt

Del artikel

Andre læser også