MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Midt i krigen: Rådhuset stemmer om Palæstinas Plads – rystende siger konservative

Af André Bentsen
Nu skal Vejnavnenævnet igen stemme om, hvorvidt Nørrebro skal have en Palæstinas Plads. Arkivfoto
Nu skal Vejnavnenævnet igen stemme om, hvorvidt Nørrebro skal have en Palæstinas Plads. Arkivfoto

Kært barn mange navne.

Eller i hvert fald ét.

Palæstinas Plads.

Mange københavnere har nemlig rødder i Palæstina, der endnu ikke har et en eneste vej, plads eller park opkaldt efter sig.

I oktober måned, var det ellers tæt på at ske.

Et flertal bestående af Enhedslisten, Radikale, SF og Alternativet vedtog i Teknik- og Miljøudvalget allerede for et lille år siden at indstille netop det forslag til behandling i Vejnavnenævnet.

Men blot to dage inden det skulle have været oppe i Vejnavnenævnet, skete terrorangrebet på Israel den 7. oktober, hvorfor forslaget blev udskudt.

Nu skal det imidlertid være ifølge flertallet, som bl.a. tæller Line Barfod, der som forperson for Vejnavnenævnet har sat det på dagsordenen til næste møde 17. juni.

De ønsker at døbe det endnu unavngivne område, der ligger mellem Nørrebrogade, Esromgade og Hillerødgade på Nørrebro Palæstinas Plads.

“Vi har en stor gruppe københavnere, der enten kommer fra eller har rødder i Palæstina, og det er en vigtig gestus over for vores medborgere at opkalde en plads efter det land, de har rod i. På samme måde som vi har gjort det med alle mulige andre byer, landsdele og lande, som københavnere har rod i,” udtaler Line Barfod (EL), teknik- og miljøborgmester i en pressemeddelelse.

Hun får følgeskab af både SF og Alternativet.

“Veje og pladser opkaldt efter verdens lande er strøet ud over det Københavnske bykort, og i SF er vi glade for, at vi nu endelig tilføjer Palæstinas Plads til dem. Der er så mange københavnere, som enten selv har palæstinensisk baggrund, eller som har involveret sig i arbejdet for palæstinensernes rettigheder, som vil få glæde af det,” siger Astrid Aller (SF).

“Det er en rigtig svær tid for alle med palæstinensisk baggrund, men måske kan det blive lidt lettere, hvis man føler sig set og anerkendt af den by, man bor i,” tilføjer Troels Chr. Jakobsen (Å).

Beskæmmende timing

Hos Konservative er Niels Peder Ravn mindre begejstret.

For at sige det mildt.

“Jeg er dybt rystet. Da Line Barfod udsatte den her proces sidst. Håbede jeg, at man udskød selve navngivningen til konflikten i Gaza er blevet løst. Nu virker det som om folkestemningen i visse folkegrupper er vendt så meget, at man kan score nogle billige point på at køre forslaget igennem i Vejnavnenævnet,” siger Niels Peder Ravn og tilføjer:

“For det første synes jeg, at det er at kaste benzin på et bål, der allerede brænder heftigt. det er ikke med til at samle befolkningen i København. Nærmest tværtimod. Det er rystende.”

Gruppeforperson for Radikale Venstre, Christopher Røhl (R) mener, at det uanset hvad er på tide at finde en plads i hovedstaden.

“Det er vigtigt at skille folket i Palæstina fra terrororganisationen Hamas. Derfor var det rettidigt med en pause på navngivningen efter det frygtelige angreb i oktober, men på linje med resten af det internationale samfund er det tid til at give Palæstina en plads i vores hovedstad, ligesom de længe har haft en plads i FN’s organer, siger han.

Del artikel

Andre læser også