Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

MigOgKbh: Kongstad om at stå nøgen i Kongens Have med dansende diller

Af Rasmus Kramer Schou
Madanmelder og forfatter Martin Kongstad. Foto af Anne Mie Dreves.
Madanmelder og forfatter Martin Kongstad. Foto af Anne Mie Dreves.

Martin Kongstad, madanmelder på Radio 24/7 og forfatter, har netop udgivet romanen ‘Kokken der holdt op med at rødme‘.

I taler med mig, fordi …
Jeg er vokset op i København. Som en af de få københavnere har jeg boet her hele livet. Så jeg ved noget om byen, kan huske hvor ismejerierne lå, hvad restauranterne hed, før det de hedder nu, hvem der spillede fodbold for hvilken klub.

Læs også: Så er den her: Risalamande isen

Og jeg bruger altid mit kendskab til København, når jeg skriver mine romaner. Også i ‘Kokken der holdt op med at rødme‘, som handler om en kok i København, som jagter den anerkendende Michelin-stjerne, og da han så endelig får den, bryder hans verden sammen.

Migogkbh har det….
Jeg kan ikke huske, jeg har haft det dårligt med København, men jeg har været træt af København før. Men det er jeg på ingen måde i øjeblikket. Her sker simpelthen så meget i byen, særligt indenfor restauranter, som jeg jo arbejder med.

Læs også: Copenhill bliver et af Nordens vildeste projekter: Her forventer man at åbne

København er måske den by i verden, hvor der sker mest muligt på mindst muligt plads. Så mig og Kbh har det glimrende for tiden.

Hvis jeg havde fri økonomi, så ville jeg bo…
I området rundt om Nyboder. Fredericiagade eller Borgergade. Der er man tæt på alting, men man er samtidig ude i en landsby. Lige nu bor jeg lige overfor Blågårdsgade, og der er meget liv, hvilket jeg godt kan lide, men Nyboder-området ville måske være bedre, når jeg kommer lidt op i årene.

Sidst jeg var ude og spise var på….
Det var på Restaurant Kronborg. En restaurant som jeg faktisk ikke kendte og aldrig havde hørt om før. Men der var en, der tippede mig, og det var virkelig et godt tip – det var fandme et godt sted.

Læs også: Vores bud på de 10 i toppen: Her er de bedste mellemklasse restauranter

Det mindede mig om, når man laver rigtig god fransk brasserie-mad, bare på danske. Altså meget få komponenter, men alting der lå på tallerkenen var virkelig godt. Virkelig stilfuldt, klassisk frokoststed.

Næste gang jeg skal ud at spise, vil jeg prøve …
Jeg er jo madanmelder, så jeg skal hele tiden prøve at finde steder, som er nye, og som folk måske ikke kender. Det er altid sjovt at finde steder, de andre ikke har haft øje på, så lige nu går jeg faktisk og prøver at lede efter et sted.

Der er et italiensk sted, der hedder Alba nede i Holbergsgade, som ser meget tjekket ud, og jeg har ikke hørt om det før.

Læs også: Vores bud på dem i toppen: Her er Københavns bedste italienske restauranter

Mit allerbedste måltid i København var…
På Noma. Det er i hvert fald det, der har gjort allerstørst indtryk på mig. Det var helt tilbage i 2008, og jeg var faktisk meget skeptisk. Jeg har også altid tænkt meget over, om mad kunne være kunst, og den skillelinje der ligger imellem håndværk og geni.

Læs også: Vores bud på de 10 i toppen: Københavns bedste gourmetrestauranter

“Jeg var der alene, jeg kan godt lide at spise alene.

Den aften blev min kulinariske verden simpelthen rystet af det madteater, de opførte. Måske hang det også sammen med, at jeg gik ind på Noma med ret lave forventninger.

Jeg havde jo hørt en masse vrøvl og dårlige jokes omkring, hvad de lavede derude. Men det var simpelthen så raffineret, at jeg blev blæst bagover.”

Hvis jeg kun måtte spise på én restaurant resten af mit liv, skulle det være på …
“Apollo bar hvor Frederik Bille Brahe laver rigtig dejlig varieret mad. Det er aldrig for tungt, og man får en god mæthedsfølelse.

Så selvom det er med masser af grøntsager, så er der altid smæk på smagen. Det er vigtigt, når man vælger en restaurant til resten af livet.”

Hvis jeg går en tur i København, elsker jeg at gå …
Ingen steder. Jeg kan faktisk ikke lide at gå. Men jeg elsker at cykle. Især holder jeg meget af Østerbroturen fra Fridtjof Nansens Plads over Langeliniebroen, omkring Kastellet og hjem igen langs vandet.

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Vi lover, det er godt.
Altid nyt på Facebook. Lækre billeder på vores Instagram.

Hvis jeg skal nævne tre ting, du ikke må glip af i København, er det …
“Kløvermarkens Idrætsanlæg, hvor jeg har spillet fodbold i mange år.

Derude er der højt til himlen og gode minder. Der er også en lille træbarrak derude, som fungerer som en slags kantine for spillerne, og herinde laver en der hedder Mikkel de bedste toast. Dét må man ikke gå glip af.”

Læs også: Åbner snart: Restaurant Alchemist afslører nye vilde detaljer om menuen

“Ligesom man heller ikke må gå glip af Røde Claus. En kok af den gamle skole, som nu styrer køkkenet på Salon i Bredgade. Hans værtskab nyder jeg meget, fordi han er altid skidesur over et eller andet, som han så brokker sig højtlydt omkring, og det er bare skidesjovt at høre.

Så hælder man lidt hvidvin på ham, så bløder han lidt op, men det er altid en oplevelse at være sammen med Røde Claus.”

Min mærkeligste oplevelse i Kbh var…
“Dengang jeg var ung og var ven med sådan en rigtig flipper.

Han var nok 15 år end mig, og han havde sådan et ret specielt trick. Han stillede sig ned i Kongens Have. Splitternøgen.

Uden en trevl på kroppen spillede han så på sådan en slangetæmmerfløjte, som man bruger til at få slanger til at danse med.

Men når han spillede, så kunne han få sin pik til at køre op og ned. Tænk sig at komme gående igennem den her smukke have, og så står der en nøgen mand med en dansende pik.

Det er godt nok mærkeligt.”

Annonce
Julefrokost catering – Se vores store udvalg af julemenuer her

Del artikel

Andre læser også