Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

MigOgKbh med Thomas Herman: Denne restaurant vil jeg spise på resten af mit liv

Af Rasmus Kramer Schou
Thomas Herman Foto Søren Gammelgaard
Thomas Herman Foto Søren Gammelgaard

Thomas Herman er prisbelønnet kok og kogebogsforfatter.

Han var idémanden bag gourmetrestauranten Herman i det gamle Nimb i Tivoli, hvor han også regerede som køkkenchef og gjorde en dyd ud af at rehabilitere den danske mad.

Senest et kendt ansigt på tv, hvor han først fungerede som overdommer i den danske version af tv-programmet Masterchef, siden bl.a. gennem flere sæsoner har lavet de populære programmer Puk og Herman.

Vind 2 eksemplarer af Thomas Hermans nye store kogebog – FEAST. En til dig, og en til den, du skriver, fortjener sådan en ovre i kommentarfeltet under denne artikels Facebook-opslag.

Læs også: Bagel-himlen: Amerikansk bagel-bager tryller luksus bagels frem i København

Hvad laver du lige nu Thomas?
I taler med mig, fordi jeg netop har udgivet min nye kogebog FEAST.

En kogebog som i den grad hylder det sydfranske, spanske og italienske køkken. En kogebog fyldt med velsmag, solskin og gastronomisk kærlighed.

Jeg har en stor forkærlighed for de køkkener, da jeg i min kokkekarriere har arbejdet både i Sydfrankrig og Spanien gennem en længere periode.

Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Hvordan har du det med København?
Mig og København har det intet mindre end fuldstændig fantastisk sammen.

København er fyldt med puls, energi og nerve. Den er fyldt med smukke bygninger, kultur, grønne områder og historie.

Læs også: Guide: 10 restauranter med udsigt i København

København besidder ganske enkelt alt.

Hellerup er ikke så snobbet

Hvor ville du bo, hvis du havde helt frit valg?
Hvis jeg havde frit valg, ville jeg bo i Hellerup, hvor jeg bor nu sammen med min familie. Jeg elsker området.

Det er på ingen måde så snobbet, som jeg havde forestillet mig og lidt frygtet, da jeg flyttede hertil. Her er jeg tæt på havet, skoven og storbyen.

Hvor spiste du sidst?
Sidst jeg var ude at spise, var på Mangia i Bagerstræde. Det italienske køkken, når det er bedst.

Specielt deres pastaretter er knivskarpe og sindssygt velsmagende. Det kan varmt anbefales.

Læs også: Vores bud på toppen: Her er Københavns 12 bedste italienske restauranter

Hvor skal du spise næste gang så?
Næste gang jeg skal ud at spise, vil jeg prøve Alchemist, fordi jeg ganske enkelt må opleve det.

Hvor har dit allerbedste måltid i København været?
Mit allerbedste måltid i København var uden tvivl NOMA. Fuldendt, gennemtænkt og skævt. En restaurant vi kan være stolte af ligger i Danmark.

Læs også: Vores bud på toppen: Her er Københavns bedste gourmetrestauranter

Hvor kommer du altid tilbage til?
Hvis jeg kun måtte spise på én restaurant resten af mit liv, skulle det være på Bistro Boheme.

Maden er sindssygt velsmagende, og så har de verdens bedste, sødeste og hyggeligste tjenere. Dertil er Per Thøstesen et fantastisk menneske og god ven.

Er det en favoritgåtur?
Hvis jeg går en tur i København, er der flere steder, jeg holder af at gå. Så det er svært at vælge. Frederiksberg have er fantastisk på alle årstider. Christiana er unik, skæv og helt sin egen. Når jeg skal finde ro, er det på havnen i Hellerup.

Læs også: Spoiler-alert: Få det første kig indenfor hos Restaurant Alchemist

Tre ting man SKAL se i Kbh

Hvad SKAL man se i København?
Hvis jeg skal nævne tre ting, du ikke må glip af i København, er det NOMA, Jul i Tivoli og Christiania. Tre fuldstændig forskellige oplevelser.

Hvad har været din mærkeligste/sjoveste oplevelse i København ?
Uh, dem har der været et hav af – og der kommer konstant nye til.

En af de mest vanvittige var, da min kone og hendes veninde, en sen lørdag nat, smed deres klude og badede, kun iført undertøj, i Storke Springvandet.

I det samme kørte en politibil med to betjente forbi. De smilede blot, rullede vinduet ned og sagde, ”den går ikke piger”.

Tro mig: Jeg var både færdig af grin og super flov.

Vind 2 bøger

Vind 2 eksemplarer af Thomas Hermans nye store kogebog – FEAST. En til dig, og en til den, du skriver, fortjener sådan en ovre i kommentarfeltet under denne artikels Facebook-opslag.

 

Del artikel

Andre læser også