MigogKbh møder byens bedste gæst: Ken bruger 250.000 kr. om året på at spise ude

Skrevet af: Kaspar Mørk Arianto
Foto: Kaspar Mørk Arianto
Foto: Kaspar Mørk Arianto

Ken Tellefsen, 49 år, statsautoriseret revisor hos Intertrust Group men kendt i København og resten af Danmark som kongerigets bedste restaurantgæst. Bruger i omegnen af 250.000 kr. om året på at spise ude.

I taler med mig fordi…

… jeg spiser en helvedes masse god mad og har nogle holdninger til gastronomi generelt. Og så fordi I takkede ja til at spise en frokost med mig her hos Paustian i Nordhavn, som jeg er meget glad for.

Restaurantbesøg er min passion og min fritidsinteresse. Nogle går til håndbold og fodbold, men jeg går til gourmet.

Flere af mine venner har gennem tiden spurgt, hvorfor jeg ikke køber en dyr bil eller et lækkert ur. Altså noget som man kan kigge på og nyde.

Men jeg har det sådan lidt, jo, det kan godt være, at mad forsvinder fra tallerkenen, men den lever videre hos mig som et godt minde. Lidt som når man rejser ud i den store verden og får noget særligt med sig hjem i sjælen.

Mig og København har det…

… super, men mit hjerte banker bare lidt ekstra for Frederiksberg.

Jeg ved godt, at Frederiksberg på mange måder er en del af København, men herude plejer vi lidt drillende at sige, at byen er som en kanelsnegl: Frederiksberg ligger i midten med al den snaskede glasur, og selvom resten sagtens kan spises, så begynder man selvfølgelig med det bedste.

Min kærlighed til Frederiksberg skyldes ikke mindst de mange gode restauranter herude. Du har italienere som Enomania og La Buca, selv om folk altid påpeger, at La Buca ligger liiiige ovre på den anden side i Vanløse.

Mondän på Godthåbsvej er også blevet en ny favorit. Mads Dalsborg fremtryller velsmag til virkelig overkommelige priser.

Læs også: Kokken Mads Dalsborg om dengang han sad fast på den lille havfrue

Foto: Kaspar Mørk Arianto

De kalder mig Danmarks bedste gæst fordi…

… jeg først og fremmest bruger en masse penge på at spise ude. Omkring 20.000 om måneden. Det er et bevidst valg, jeg har truffet. Vi bor i en lille andelslejlighed med en lav husleje og shopper sjældent tøj og andre ting i den dur.

Jeg prioriterer det, der gør mig glad. Det er mad.

Men det at spise ude betyder meget mere for mig end bare at fylde maven og smutte igen. Jeg gør meget ud af at hjælpe unge kokke på vej.

Både ved at betale dem for at komme hjem og lave mad til mig og mine venner, ved at sætte dem i forbindelse med mine kontakter eller ved at forære dem en pose penge. Kort og godt.

Så kan de kickstarte deres drøm eller rejse ud for at lære nyt og lære mere.

Jeg har fået en masse nye venner gennem restaurationsbranchen. Det gør mig nok også til en god gæst. At folk ser mig som en ven, når jeg kommer på besøg. Jeg er altid åben for at møde nye folk – især over en bid brød.

Min livret er…

… klassisk mad. Altså det er jo ikke en ret i sig selv, men det kendetegner den type mad, jeg elsker at spise.

Jeg er nok aldrig blevet helt dus med det ny nordiske køkken. Jeg kan gode lide klassisk håndværk og velsmag. Det kan sagtens se let og smart og moderne ud, men jeg kan hurtigt både smage og fornemme, om kokken kan sit kram.

På den måde er jeg sgu nok lidt gammeldags. Jeg kan godt lide rødvin med sulfitter og smør i sovsen. There I said it.

Der er mange restauranter nu om dage som er ‘hvidvin, hvidfisk og hvidkål dyrket i egen have’. Jeg respekterer deres valg, men jeg ved også, hvad jeg selv bedst kan lide.

Læs også: Michelin-kokken Søren Selin om sit “sølvbryllup” med København

Mine yndlingsrestauranter er…

… Mielcke & Hurtigkarl, Kong Hans, Formel B, Clou og Søllerød Kro. I hvert fald hvis vi skal blive i københavnerland og lidt nord for byen. Søllerød er perfekt til en tur ud af byen.

Skal vi runde det, man kalder ’mellemklasseniveauet’, så er jeg tosset med Uformel bag Palads, Bistro Boheme på Esplanaden og smørrebrødet hos Palægade i… ja… gæt selv hvor.

Hvis jeg havde frit valg, ville jeg bo…

… hvor jeg bor. Jeg ville ikke bytte min lejlighed for en million kroner. Jeg bor i hjertet af Frederiksberg på 5. sal uden naboer og overbo. Det er helt stille og samtidig er lige der, hvor jeg gerne vil være.

Sidst jeg var ude at spise var jeg på…

… The Silo på toppen af Nordhavn for at teste deres nye brunchkoncept. Det er brunch med RIGTIG mad, og det kan varmt anbefales.

Her er der ingen gummibrie eller tørre croissanter, men derimod kokke som kan deres håndværk. Og så er udsigten formidabel.

Læs også: København får ny luksusbrunch der sender dig direkte i himlen

 Næste gang jeg skal ud at spise, vil jeg prøve… 

… altså jeg har altid lyst til at tage på Mielcke & Hurtigkarl. Men ellers må jeg snart prøve frokosten hos Mondän. Jeg vil virkelig gerne smage deres smørrebrød.

Hvis jeg går en tur i København, elsker jeg at gå… 

… en tur i Landbohøjskolens have. Det er et at byens mest oversete steder i min bog. Haven er utrolig smuk, ikke mindst på grund af de mange forskellige planter, som bruges til undervisning.

Jeg har faktisk købt en bænk til mig selv og Hanne ovre ved roserne. Bare led efter en halvcirkel med 10-12 bænke, og kig efter indgraveringen. Så kan du sidde på et stykke med Ken.

Foto: Privatfoto

Min mærkeligste oplevelse i København var…

… stadig på Frederiksberg. Sorry. Nu har I jo afvist at tage navneforandring til MigogKen, så jeg må presse jer lidt i MigogFrederiksberg-retningen i stedet.

Det var faktisk hjemme i lejligheden. Jeg holdt et lille middagsselskab og havde fået kokken Bo Lindegaard til at lave maden. Han er både gakket, genial og utroligt sød.

Han serverede skiver af sejt brød til hovedret og sagde ’nu skal vi have bøf’. Jeg tænkte, at han var gået skridtet for langt denne gang, men efter vi havde kommet creme fra to forskellige tuber – en sort og en grøn – lukkede vi øjnene og spiste.

Jeg har aldrig fået en bøf, der ikke var en bøf, som smagte så meget af bøf. Gav det mening? Et vildt og fantastisk sansetrick.

Hvis jeg skal nævne tre ting i København, som ikke er restauranter, man ikke må gå glip af…

… bliver det først og fremmest Designmuseum Danmark. Min bedre halvdel og jeg går også op i kunst og design. Især møbeldesign og Wegner. Ham er der masser af på museet i Bredgade.

Statens Museum for Kunst kan jeg også rigtig godt lide. Især deres moderne afdeling.

Sidst men ikke mindst må det blive Smalle Vine i Smallegade. Jeg elsker at handle vin hos Thomas i hans dejlige biks. Især amerikanske vine.

Læs også: Martin Kongstad om at stå nøgen i Kongens Have med dansende diller

Jeg synes I har glemt at spørge ind til…

… hvordan jeg holder mig så slank. Haha! Jeg vil gerne understrege, at mit stofskifte er helt normalt.

Folk tror, at jeg spiser ude hele tiden, men der er altså 21 måltider – mindst! – på en uge. Til hverdag kan jeg sagtens nøjes med en kiks til morgenmad og et majsbrød fra Bodenhoff med klat smør til aften. Måske lidt laksesalat, hvis det går vildt for sig.

På den måde føles det også endnu mere specielt, når weekenden melder sig, og det igen er tid til ugens højdepunkt: At spise ude.