Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Trine Pallesen: “Det er et af de mest visionære projekter i København nogensinde!”

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Trine Pallesen kan opleves med forestillingen
Trine Pallesen kan opleves med forestillingen "Ta' mig som jeg er” i Glassalen. Foto: Michelle Berg

I 2023 blev musikforestillingen ”Ta’ mig som jeg er” nomineret til en Reumert efter at have spillet på en lang række scener rundt omkring i landet.

Nu har du igen mulighed for at opleve forestillingen med Trine Pallesen i front, for det anmelderroste og kærlige musikalske portræt af legendariske Grethe Ingmann vender tilbage.

Det sker i Glassalen i Tivoli fra 16. til 18. april, hvor publikum får fortællingen om Grethe Ingmanns unikke musikalske karriere, hendes stormende kærlighedsaffære med Jørgen Ingmann og ikke mindst deres samlede succes i dansk popmusik.

Forud for forestillingen har MigogKbh mødt Trine Pallesen til en snak om showet – men også om både Tivoli og København, som hun har en helt særlig tilknytning til.

Du kan læse mere om ”Ta’ mig som jeg er” samt finde billetter her.

“Ta’ mig som jeg er” er…

“En forestilling, jeg selv har produceret. Jeg lavede den sidste år og spillede 40 forestillinger rundt omkring i hele landet. Det kulminerede med, at jeg fik en Reumert-nominering for årets bedste musikforestilling – og det var jo megafedt!

Jeg vandt så ikke, det gjorde Aarhus Teater med en kæmpestor millionproduktion. Men bare det at komme i spil, når man laver sin egen lille forestilling, er jo dejligt.

Nu har jeg så taget den op igen og spiller tre aftenener i Glassalen. Det er fedt at få mulighed for, for i København kan det være svært at komme til, fordi der sker så meget i byen.”

“Ta’ mig som jeg er” er en hyldest til Grethe Ingmann. Foto: Lui Visbo

At det netop er i Tivoli betyder…

“På mange måder noget særligt. Der er to ting i det…

For det første var der dengang, hvor Grethe Ingmann vandt Melodi Grand Prix med Dansevisen. Det foregik jo i Koncertsalen i Tivoli. Og i 2011 spillede jeg så Grethe Ingmann i forestillingen, der hed “Et solstrejf i en vandpyt” i Glassalen.

Det var et job, jeg blev hyret til, og det var der jeg kom i kontakt med hendes reperoire – udover det, man lige kender. Her blev jeg interesseret i at fortælle en anden historie om hende og vise hende fra en lidt anden vinkel.”

Grethe Ingmann er interessant, fordi…

“Jeg føler, at jeg kan mærke hende som menneske. Der var noget af hendes historie, jeg blev mere nysgerrig på, da jeg selv fyldte 50. Grethe døde, da hun var 52, og den bevidsthed havde jeg ikke, da jeg spillede hende første gang.

Der var jeg i starten af 40’erne og vidste ikke, hvad det vil sige at blive ældre og komme i overgangsalderen og sådan noget.

Ikke fordi hun har talt om det. Det gjorde man jo ikke i den tid, så det er jo noget, jeg lægger ind i det. Altså, hvordan det er at komme til det sted i livet, hvor man er blevet ældre, og hvad der sker – også i vores branche.

Den del af historien, synes jeg, var lidt underfortalt i den første forestilling, vi lavede. Vi er jo heldigvis i en tid nu, hvor vi begynder at tale mere om det, men dengang, hvor Grethe levede, var der overhovedet ikke nogen, der sagde ordet overgangsalder.

Forestillingen handler ikke kun om det, for jeg griber fat i hele hendes liv, men jeg kunne bare mærke, at den del af det var jeg bare optaget af at undersøge.

Hun døde jo af leverkræft, og det får man oftest af en grund, og der var jeg bare interesseret i at finde ud af, hvorfor man tyer til det.”

Publikum kan glæde sig til…

“At der er så mange fede sange, og mange af dem kender man ikke så godt.

Det er jo også et stykke kulturhistorie, og for mange er det en walk down memory lane. Det er skønt at høre folk sige bagefter, at pludselig kunne de huske hende og se deres mor stå i køkkenet. Det er jo historiefortælling, når det er fedest.

Jeg glæder mig til at fremføre et nummer, der hedder Kærlighed og er skrevet af Bent Fabricius-Bjerre. Det har jeg også spillet meget med ham, fordi jeg var fast sangerinde for ham de sidste 10 år af hans liv. Det er et meget smukt nummer.”

Mit forhold til Tivoli er…

“Ikke sådan, at jeg har et kort og går derind ofte. Men jeg sang derinde i mange år. De havde et orkester, som hed Promenadeorkestret, som er en blandet rytmegruppe og strygere.

For ikke så mange år siden var der to orkestre i Tivoli, som desværre er lukket ned nu. Det ene var Promenadeorkestret, og det andet var big band.

Jeg spillede ret meget med Promenadeorkestret på deres lille scene. I mange år stod jeg et par dage om ugen og sang danske sange, og det var sådan, jeg startede derinde. Det var derfor, de spurgte mig, om jeg ville spille Grethe Ingmann i den første forestilling.

Tivoli er jo en dejlig have. Der er smukt, og det er en god blanding af forlystelser og det, at man bare kan nyde at gå rundt.”

Arkivfoto. Amager Fælled. Foto: Unsplash

Jeg er vokset op på…

“Frederiksberg. I et villakvarter på grænsen mellem Nørrebro og Frederiksberg, og så flyttede jeg til Aarhus og tog min uddannelse.

Da jeg flyttede tilbage til byen, flyttede jeg til Hellerup, hvor jeg fik en lejlighed. Det var lidt svært at finde en lejlighed, men så fandt jeg en der. Og det var egentlig ikke rigtig mig. Der trivedes jeg ikke særlig godt.

Det var ikke lige mit klientel. Jeg kan godt lide diversitet, og det følte jeg ikke rigtig, at der var i Hellerup. Men til gengæld fandt jeg så til Amager, efter jeg blev skilt, og jeg købte et helårskolonihavehus, hvor jeg bor nu.

Der har jeg boet alle årene, mens mine børn var små, og jeg har bygget det ud undervejs. Det er sådan et kvarter, hvor alle bor året rundt, så det er en lille landsby midt i København.

Jeg er enormt glad for Amager. Det passer lige til mig, og jeg er enormt glad for vandet. Jeg bader hele året rundt og har gjort det i 30 år. Så det, at jeg har Amager Strand og Helgoland, er vigtigt. Jeg elsker også Amager Fælled.

Naturen rundt om København bruger jeg meget. Når jeg cykler fra Amager til Vesterbro, kører jeg gennem Amager Fælled, og i forsommeren er der fyldt med nattergale og frøer, der kvækker. Det er et meget magisk sted, som vi skal passe på.”

Blaagaards Teater. Foto: PR

Jeg kommer meget på…

“Christianshavn. Der elsker jeg at være. Jeg kommer ikke så meget i selve city, men bruger broerne meget.

Jeg elsker at komme på Nørrebro. Der kan jeg rigtig godt lide teatrene, Nørrebro Teater og Blaagaards Teater. Jeg elsker at spise shawarma en gang imellem, og det er jo bare fedt på Nørrebro. Og igen det her med diversiteten – der er Nørrebro fedt, fordi der er så mange forskellige slags mennesker og butikker.

Vesterbro har rigtig mange gode restauranter, og omkring Enghave Plads er der hyggeligt.

På Gasværksvej ligger Jah Izakaya, som jeg synes er ret fed. Og så er jeg glad for Osteria 16.”

For mig har det været helt genialt…

“At bo der, hvor jeg bor nu. Også mens børnene var små. Det er sådan en lille landsby, hvor børnene løber ind og ud hos hinanden, og det er veje, hvor man kun må køre 20 km/t, og så er der fastelavn på pladsen og sådan noget.

Jeg har tænkt på, om jeg ville trives, hvis jeg fandt en lejlighed på Vesterbro eller Nørrebro, men min største udfordring er, at jeg ikke kan undvære havet.

Så hvis jeg skal bo i København, er Amager det fedeste sted. Ellers kan det være, at jeg en dag skal bo på landet og så have en lille lejlighed på Nørrebro.

Men mine børn er kun lige på vej ud ad døren nu, så det varer nok lidt tid, før jeg finder hen til det sted.”

De smukkeste steder i København er…

“På Christianshavn. Der er nogle steder, som er meget pittoreske.

Jeg kan godt lide det gamle København. Jeg har en veninde, der har en restaurant, som hedder Sandø, hvor jeg rigtig godt kan lide at komme.

Det er en blanding af en café og så et feministisk kontorfællesskab, der ligger på samme matrikel, så der sidder forskellige folk dernede. Blandt andet Ditte og Louise sidder der og skriver. Det er et fedt miljø, og så er det i en god sags tjeneste.”

Amager Strandpark. Foto: Unsplash

Jeg er spændt på…

“Den nye park, som de har bygget ovre ved Operaen. Den skal nok lige gro mere til den kommende tid, og om bare fem eller 10 år vil den jo være helt anderledes.

Sådan har jeg det også med Amager Strandpark. Det er et af de mest visionære projekter i København nogensinde. Tænk, at man lige kan få den ide at bygge 3-4 km strand med klitter.

Før i tiden var det bare sådan en mudret strandkant på Amager. Min mor stammer fra Amager, og jeg kan huske det der grumsede, så det var bare megafedt, da det så pludselig blev en rigtig strand med klitter og marehalm.”

Jeg kan blive uvenner med København, når…

“Der kommer for mange af den type caféer, som bare er konceptsteder, der bare udvider og udvider.

Jeg synes, det er meget mere interessant med de der mindre steder, hvor folk selv er og gerne vil være, og hvor det er hyggeligt.

Og så er jeg ikke den store Distortion-pige. Det er egentlig ikke, fordi jeg er uvenner med det. Jeg holder mig bare væk.

Det må gerne være der, men jeg synes bare, at nogle af de der festivaler går lidt for meget op i, at man skal drikke hele tiden. Det er fedt at høre musik og drikke en øl, men når det bliver sådan et sted, hvor folk kun kommer for at brække sig op ad hinanden, står jeg af.

Sådan har jeg altid haft det. Det har ikke noget med alder at gøre. Jeg har aldrig været glad for det der overdrevne druk.”

Jeg har det bedst med København, når…

“Det er aften. Jeg kan godt lide at gå tur i gaderne, hvis det er sådan lidt stille regn, og der ikke er så mange mennesker.

Når solen titter frem, er jeg bare meget ude i naturen.

Men jeg kan for eksempel godt lide steder som Blågårds Plads – igen med diversiteten. Jeg kan godt lide, når kanterne er lidt rillede. Jeg er ikke så vild med, når det bliver alt for pænt.

Det kan også være rart at sidde på Hart ude på Holmen og kigge over på den nye park.

I mange år kom jeg meget ude på Holmen, ude ved Krudtløbsvej. Jeg boede engang på et skib derude, og jeg kom på La Banchina, inden det hele blev åbnet op og blev for alle.

Det var meget mere råt dengang. Det var før Copenhagen Contemporary og Reffen, så det var for folk, der gik på arbejde derude eller havde et værksted. Nu er det blevet mere turistet, men der er stadig fedt, fordi der ikke er blevet overbebygget endnu.”

Hvis der er noget, jeg frygter…

“Er det den nye ø (Lynetteholm, red.). Jeg synes, det er en helt forfærdelig tanke, at de skal bore rundt i det hav. Lad det nu for helvede være i fred.

Jeg synes, at hele det der byggehelvede gerne må klappe hesten i København.

Jeg bor jo selv der på Amager, hvor de er i gang med at bygge på Amager Fælled nu. Det har jeg fulgt meget tæt, og det gør lidt ondt i hjertet, at de ikke har nogen fornemmelse af, hvornår man skal klappe hesten og slappe af.

Jeg synes hellere, at man skal sætte ting i stand og passe på det, der er.

I Berlin bygger de jo for eksempel noget inde i store, gamle værkstedshaller, så man bruger det udseende, der er udadtil, men inde i det laver man så nogle andre boligformer. Det er sjovt og inspirerende.”

Mine stamsteder er…

“Le Kaff, der ligger ude på Øresundsvej, helt ude ved Stranden. Og så Sandø på Christianshavn.

Jeg vender tilbage til Le Kaff, fordi det ligger tæt på, hvor jeg bader hver dag, og så handler stamsteder jo også altid om, hvem der er der. Altså de mennesker, der står i baren og sådan. Det er også meget dem, man kommer forbi.

Før i tiden kom jeg også meget på Ingolfs Kaffebar på Amager, fordi den lå tæt på mine børns skole. Det handler om, at det er et sted, man kommer forbi, og hvor man møder nogle af de samme mennesker, og man lige kan sige godmorgen.

Blandt mine yndlingsteder er også Den Vandrette. Der er maden helt vidunderlig, og stedet er bare noget helt for sig. Der er ikke tusindvis af mennesker, så der er mere omsorg for gæsterne.

Jeg kan også godt lide Rosforth & Rosforth under Knippelsbro. Vinmæssigt er den noget særligt. Det er lige som at komme hjem til nogen, og det er simpelthen så hyggeligt.”

En af mine største oplevelser i København var…

“Da jeg første gang opdagede Amager Fælled. Det var ret vildt. Jeg havde jo boet på Frederiksberg hele min barndom og anede ikke, at det lå der.

Ét er jo den lille fælled, men når man så kører længere ud til den store Amager Fælled ude på Vestamager, er det jo lige som at komme på en savanne i Afrika eller sådan noget, for hvor er der dog meget plads. Og der er luft og dyr.

For en måneds tid siden havde jeg en veninde, som bor på Frederiksberg, med derude, og hun havde aldrig nogensinde været der. Vi gik en tur på Amager Fælled en eftermiddag i gråvejr, og det var så sjovt at opleve hendes reaktion.

Det var samme oplevelse, jeg havde, da jeg var der første gang. Tænk, at der er sådan et sted.”

Du kan læse flere interview i serien MigogKbh Møder lige her.

Del artikel

Andre læser også